Er bioidentiske hormoner farlige?

Læs mere på nht.dk

Indimellem kan man se folk, der udtaler, at bioidentiske hormoner er farlige og kan medføre alvorlige bivirkninger. Disse mennesker bringer sjældent videnskabelige kilder til deres udtalelser, for de har ikke besværet sig med at sætte sig ind i forskningen, før de startede deres skræmmekampagne. Javist, alt kan være farligt i for store mængder, man kan dø, hvis man drikker for meget vand, men vand er dog også livsnødvendigt - i de rette mængder. Bioidentiske hormoner betegner ganske enkelt hormoner, der er magen til kroppens egne hormoner - og de har altid været livsnødvendige for os. 70 års forskning har da også vist, at bioidentiske hormoner ikke alene er uskadelige, men at de også kan afhjælpe og forebygge sygdomme.

Nej, du er ikke nødt til at lide dig gennem overgangsalderen - du har et valg!

Af Anette Paulin

Renée Toft Simonsen er aktuel med en ny bog, hvor hun fortæller om at være midt i overgangsalderen, og i den anledning giver hun interviews i diverse blade og artikler, bl.a. i femina nr. 13, 2018. Hun beskriver, hvordan hun oplever de velkendte gener, som så mange kvinder gør lige før og efter menstruationernes ophør: hedeture, søvnproblemer, vægtstigning, problemer med immunforsvaret,  tristhed og en øget tendens til depression og bekymring.

Renée Toft Simonsen har også været hos en gynækolog, der tilbød hende den konventionelle hormonbehandling mod overgangsalderens gener, nemlig østradiol-plaster. Hun prøvede plastret, men endte med at vælge det fra: "Jeg har endda siddet med et plaster på numsen. Jeg satte det på, og så læste jeg indlægssedlen alt det, man kunne gå hen og få af bivirkninger." Og så endte hun med at 'vælge hormoner fra': " ... Men jeg kunne mærke, at det dér plaster ... det skulle af ... alle de bivirkninger skræmte sådan set livet af mig." Men der findes en løsning, som Renée Toft Simonsen åbenbart ikke kender.

Gynækologer skal nu systematisk misinformere om hormoner

En fejlagtig oversættelse betyder, at kvinder fremover vil få forkerte oplysninger om bioidentiske hormoner hos deres gynækolog

Det er ellers meget enkelt: Bioidentiske hormoner er hormoner, som er magen til kroppens egne hormoner. De kaldes også "humane" hormoner eller "naturlige" hormoner, f.eks. "humant østrogen" = "bioidentisk østrogen". En præcis definition uden nogen form for mysticisme. Alligevel går det gang på gang galt, når danske læger skal håndtere denne betegnelse, og nu har det resulteret i en fejloversættelse af de internationale retningslinjer for gynækologer. Det er retningslinjer, som bl.a. instruerer gynækologerne i, hvad de skal informere deres patienter om i bestemte situationer.

Bedre hormonbehandling med naturligt progesteron

Endnu et forsøg har nu vist, at progesteron er mere sikkert end de syntetiske varianter. Denne gang er det risikoen for hjerte/kar-sygdomme, der er blevet undersøgt i et canadisk forsøg, ledet af Jerilynn Prior.

Det er velkendt, at den konventionelle behandling med progestiner til kvinder i og efter overgangsalderen medfører en øget risiko for hjerte/kar-sygdomme, og mange kvinder, som lider under hedeture og andre gener, har fravalgt hormonbehandling af frygt for bivirkninger som netop øget risiko for blodpropper og hjertetilfælde. Ofte får de at vide af deres læge, at der ikke er nogen måde, de kan undgå denne risiko på. Et nyt canadisk forsøg betoner endnu en gang, at dette – heldigvis – er forkert. Bruger man naturligt progesteron til behandlingen, er der ingen øget risiko.

Kræftens Bekæmpelse ved for lidt om hormoner

En NHT-vejleder kan informere om
forskningen i naturlige stoffer som led
i en samlet strategi mod kræft.

Der er positive tendenser at spore, men først og fremmest afslører Kræftens Bekæmpelse en grundlæggende uvidenhed om forskningen i hormoner i sin omtale af NHT Naturlig Hormonterapi^® på cancer.dk, og det bekræfter kun behovet for at have nogle uddannede NHT^®-vejledere, der kan give seriøs vejledning ud fra forskningen.
Man kan undre sig over, at en organisation, der har til formål at bekæmpe kræft, ved så lidt om forskningen i progesteron, hvor resultaterne potentielt vil kunne spare tusindvis af kvinder for brystkræft. Men det har at gøre med, at det er et naturligt stof, der ikke kan patenteres, og som har været kendt i over 80 år. Kræftens Bekæmpelse, derimod, koncentrerer sig om at finde et mirakelmiddel ved at fokusere på udviklingen af nye stoffer. Som direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen siger det til dagbladet Information:

Nej, kære gynækolog, planteøstrogener er ikke bioidentiske hormoner

En fejlagtig oversættelse betyder, at kvinder fremover vil få forkerte oplysninger om bioidentiske hormoner hos deres gynækolog

Det er ellers meget enkelt: Bioidentiske hormoner er hormoner, som er magen til kroppens egne hormoner. De kaldes også "humane" hormoner eller "naturlige" hormoner, f.eks. "humant østrogen" = "bioidentisk østrogen". En præcis definition uden nogen form for mysticisme. Alligevel går det gang på gang galt, når danske læger skal håndtere denne betegnelse, og nu har det resulteret i en fejloversættelse af de internationale retningslinjer for gynækologer. Det er retningslinjer, som bl.a. instruerer gynækologerne i, hvad de skal informere deres patienter om i bestemte situationer.

Ny viden om hormoner når frem til Danmark – efter 31 år!

af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Endnu et nyt ord til det danske sprog… (trommehvirvel…………..):

Neuro-steroider!

De blev opdaget i 1983 af Corpéchot, og en anden franskmand, Baulieu, gik i gang med at udforske dem systematisk. Der er to ting, der er fascinerende ved dem: For det første bliver de dannet i nerveceller, både i hjernen og i centralnervesystemet, hvor de udfører vigtige funktioner – funktioner, som man slet ikke havde troet var mulige. De kan f.eks. gendanne hjerneceller, og de kan gendanne den myelin, som sørger for at sende beskeder gennem nerverne. Myelin er det stof, som forfalder i forbindelse med f.eks. sklerose, og som man ikke troede kunne gendannes, men progesteron kan gøre det, og progesteron er et af neurosteroiderne.

Er det sandt, at danske kvinder "stort set" kun får bioidentiske hormoner?

Spørgsmålet opstår, fordi nogle sundhedseksperter og gynækologer ind imellem fremfører den påstand, både i aviser og på nettet. Gynækolog Christine Felding siger f.eks. til Jyllands-Posten 9.2.2014, at ”de hormoner, vi bruger herhjemme er bioidentiske – og det er uanset, om det er plaster, piller eller gele,” og endvidere, at der ”i Danmark kun bliver brugt et eneste præparat med syntetisk hormon til kvinder i overgangsalderen, og det er Livial.” Ja, gid det var rigtigt, men det er desværre forkert.

Min historie 1

Jeg var sidst i fyrrerne, da jeg begyndte at mærke de første symptomer på overgangsalderen: hedeture om dagen og om natten og uregelmæssige menstruationer. Hedeturene om dagen kunne jeg vænne mig til – jeg lærte hurtigt at gå med lag-på-lag tøj, så jeg kunne lægge et par lag, når hedeturen kom. Især hvis jeg var stresset, kom de, og det vænnede jeg mig til. Men om natten var det værre,

Forskning: P-piller og hormonspiral øger risikoen for depression og sklerose

Forsøg har vist, at lang tids brug af syntetiske hormoner, bl.a. stoffet levonorgestrel, som bruges i p-piller (f.eks. Microgyn) og hormonspiraler (f.eks. Mirena), sænker niveauerne af allopregnanolon, progesteron og pregnenolon i hjernen. Det er ikke så heldigt. Alle tre hormoner hører til de såkaldte neuro-steroider, som har vigtige funktioner i hjernen. De virker beroligende, angstdæmpende og antidepressivt. Så når niveauerne sænkes af P-piller, betyder det øget risiko for angst og depression. Nylig forskning har også vist, at P-piller øger risikoen for nervesygdommen Multipel Sklerose.

Dr. John Lee - 30 års oprør mod ”lægevidenskaben”

En af pionererne inden for naturlig hormonterapi er dr. John Lee. Han var en almindelig praktiserende læge, da han ved en konference i 1970’erne hørte et foredrag, som handlede om, at det er progesteron, kvinder har brug for til forebyggelse og behandling af osteoporose, ikke østrogen. Det vakte hans interesse, og han gik igang med at undersøge, hvad der fandtes af materiale om det. Fra 1979 begyndte han at give progesteron til kvindelige patienter med osteoporose, og han konstaterede, at det hjalp dem. Samtidig fortalte mange af dem om væsentlige forbedringer af andre helbredsproblemer. Det styrkede hans interesse, og han begyndte at forske i hormoner, først og fremmest østrogen og progesteron.

Om hormonernes symfoni - og de musikere, man hyrer til den!

Kroppen producerer over 100 forskellige hormoner. Nogle af dem har kun en enkelt funktion, andre har mange funktioner og indvirker på celler overalt i kroppen. De kan påvirke hinanden, og de kan blokere for hinanden. Overordnet styres det hele af en kirtel i hjernen, hypothalamus, som både producerer hormoner, registrerer hvordan niveauerne af forskellige hormoner er og sender besked videre, om at produktionen skal øges eller sænkes.

Hvordan anskueliggør man det i et billede, som er let at forestille sig?
Vi er efterhånden nået frem til, at et symfoni-orkester vil være det bedste. Hypothalamus vil så være dirigenten, som står på podiet og styrer det hele, og hormonerne vil være de forskellige instrumentgrupper.
Når vi har optimal hormonbalance, så spiller orkestret harmonisk. Der er de instrumenter, der skal være, og i de rette mængder i forhold til hinanden. De enkelte grupper lytter til hinanden, følger samme takt, og det hele lyder fantastisk.
Men så sker der noget. Halvdelen af førsteviolinerne rejser sig op og går ud af salen, til gengæld kommer der 3 basser mere, og de går over til at spille jazz.

Hvad er naturligt?

Ordet ”naturlig” bliver brugt i så mange betydninger, også i forhold til hormoner, men når vi bruger det i bogen om ”Naturlig hormonterapi”, har det en præcis definition. Der er tale om hormoner, der er fuldstændig identiske med kroppens egne, helt ned på molekyleplan. Derfor kaldes de også bio-identiske. Det skal ses i modsætning til de syntetiske hormoner, man som regel får udleveret hos lægen. De er ikke magen til de hormoner, kroppen selv producerer, og derfor har de andre virkninger – og også ofte bivirkninger.
Begge typer fremstilles i et laboratorium og er altså kunstigt skabt. Når man alligevel kan kalde de bio-identiske hormoner for naturlige, er det fordi, de er naturlige for vores krop – hvorimod de syntetiske hormoner er et fremmedstof, som kroppen ikke kender.

Men hvorfor skal vi overhovedet tage hormoner? Er det naturligt?

Mænd, kvinder og hormoner

Mænd og kvinder danner de samme hormoner, blot i forskellige mængder. Det er måske indlysende nok, når man tænker på stofskiftehormonerne, på insulin, melatonin, DHEA osv., men knap så velkendt når det kommer til de såkaldte kønshormoner: testosteron, østrogen og progesteron. 
Mænd danner også østrogen og progesteron, kvinder danner også testosteron, forskellen ligger udelukkende i mængden. Mænd producerer mere testosteron end kvinder, som til gengæld producerer mere østrogen. 
Med hensyn til progesteron burde det måske ikke regnes med til kønshormonerne. Ikke hvis man tænker på kønshormonerne som dem, der gør mænd maskuline og kvinder feminine. Progesteron spiller naturligvis en stor rolle for forplantningen og kvinders graviditet, men selve hormonet gør ikke feminint. Tværtimod har progesteron en lang række vigtige funktioner for både mænd og kvinder hele livet. F.eks. findes omkring 20 % af progesteronreceptorerne i hjernen, progesteron er vigtigt for vores følelsesmæssige ligevægt, for koncentrationsevnen og evnen til at huske. Progesteron kan reparere skader i hjernen og på nervesystemet, og desuden er det med til at styrke hjertet og blodomløbet, at styrke knoglerne og bindevævet. 

Hormon-BALANCE!

Balance imellem de forskellige hormoner er alt afgørende!

"Oestrogen, progesterone and testosterone administered in physiological amounts do not have side effects. It is the lack or excess of one or all hormones that can cause problems or unwanted side effects. Too much progesterone can cause fatigue, too little can cause anxiety; too much oestrogen can cause bleeding, to little can cause insomnia or dry skin: too much testosterone can cause acne or aggressive behaviour, too little can cause joint pain or lack of confindence."

Dr. Marion Gluck & Vicki Edgson: It must be my hormones