Progesteron-resistens - hvad er fakta?

Ind imellem bliver der skrevet om det, der kaldes progesteron-resistens: At mange kvinder lider af det – og også, at ”man ikke ved, hvad det kommer af.” Det sidste er nu ikke rigtigt. Hvis man sætter sig ind i forskningen på området, vil man se, at forskerne ved ganske meget om, hvad der skaber progesteronresistens! Så lad os se på, hvad forskningen rent faktisk siger.

Stort studie bekræfter: Progesteron modvirker ufrivillig abort

Naturligt progesteron bør blive en del af standardbehandlingen
for kvinder, der har haft ufrivillige aborter, mener forskerne.

Et stort forsøg med deltagelse af 48 hospitaler i England viser, at tilskud af naturligt progesteron til gravide kvinder med blødning tidligt i graviditeten og en forhistorie med ufrivillig abort kan øge kvindernes chance for at gennemføre graviditeten og få et barn.

Over 4000 kvinder deltog i forsøget, der blev ledet af University of Birmingham. De fik enten progesteron eller placebo og blev så fulgt, til de enten mistede barnet eller fødte et levedygtigt barn efter 34. uge.

Er bioidentiske hormoner farlige?

Læs mere på nht.dk

Indimellem kan man se folk, der udtaler, at bioidentiske hormoner er farlige og kan medføre alvorlige bivirkninger. Disse mennesker bringer sjældent videnskabelige kilder til deres udtalelser, for de har ikke besværet sig med at sætte sig ind i forskningen, før de startede deres skræmmekampagne. Javist, alt kan være farligt i for store mængder, man kan dø, hvis man drikker for meget vand, men vand er dog også livsnødvendigt - i de rette mængder. Bioidentiske hormoner betegner ganske enkelt hormoner, der er magen til kroppens egne hormoner - og de har altid været livsnødvendige for os. 70 års forskning har da også vist, at bioidentiske hormoner ikke alene er uskadelige, men at de også kan afhjælpe og forebygge sygdomme.

Blod, sved og videnskab

AF ANETTE OG JENS-OLE PAULIN

Er afgiftning bare en modedille - og sauna spild af tid? Se her, hvad forskningen siger...

En kvindelig læser spørger i Politiken, om man kan afgifte kroppen for giftstoffer ved at svede i en sauna. Nej, svarer Bente Klarlund – det er ikke muligt at svede giftstoffer ud, og der er heller ikke behov for det: ”Kroppen renser nemlig sig selv for de stoffer, den ikke har brug for”, og ”begrebet giftstoffer og behovet for udrensning af kroppen har ikke rod i naturvidenskaben.”

Ligesom der er klimafornægtere, så er der også kemi-fornægtere –  mennesker, som på trods af den videnskabelige evidens insisterer på, at giftstoffer ikke kan ophobe sig i kroppen, og at vi derfor slet ikke har et problem, som vi skal gøre noget ved. Klarlund hører til de ihærdige af slagsen – hun gentager igen og igen, at kroppen ikke ophober giftstoffer og selv kan udskille alt, hvad der skal udskilles.

For 100 år siden var det måske rigtigt - før det, man kan kalde den kemiske revolution, som begyndte i slutningen af 1800-tallet, og som for alvor tog fart i midten af 1900-tallet. Siden 2. verdenskrig er over 70.000 kemikalier sat i masseproduktion 1),

Sådan stjæler man et navn - og skaber falske bivirkninger

Oprindeligt var ”progesteron” betegnelsen for det hormon, som kvindens krop producerer i anden del af cyklus. Men så opfandt man nogle patenterede stoffer og valgte at kalde dem det samme. Resultat: Fuldstændigt kaos...

De patenterede "progestiner" har nogle alvorlige bivirkninger, som det naturlige progesteron - det progesteron, som kvinder selv producerer - ikke har. Og desværre er det helt almindeligt, at man også kalder de patenterede progestiner for "progesteron", som om det var det samme. Det kaos, som det medfører, bliver vi til stadighed udsat for. 

Det fører til misinformation om forskningsresultater – som når danske forskere studerer p-piller og bekendtgør, at ”progesteron” øger risikoen for hjernesvulst, selv om det er de patenterede progestiner, der øger risikoen. Der findes ikke progesteron i p-piller.1)

Det fører også til systematisk misinformation af kvinder, der spørger til risici ved hormonbehandling i konsultationen eller i lægebrevkasser:
”Hvis du tager et hormontilskud med en kombination af progesteron og østrogen, har du en højere risiko for at få brystkræft, end hvis du kun tager østrogen.” 2)
Nej, det er ikke, hvad forskningen viser. De studier, der viser højere risiko for brystkræft, er de studier, hvor man giver østrogen i kombination med et patenteret progestin.

Forskning: Progesteron hjælper mod for tidlig fødsel

Gået i glemmebogen. På Sønderborg 

Sygehus hjalp man Helle Kaubak med at 

gennemføre to graviditeter i 1978

ved hjælp af progesteron. Læs hendes 

historie i artiklen.

Læser man overskrifter i medierne, kan det se ud, som om problemer med ufrivillig abort og for tidlig fødsel er en fuldstændig gåde, som vi må i gang med at undersøge. Men sådan er det ikke. En væsentlig årsag til ufrivillig abort er forlængst blevet afdækket af forskerne, og på Center for Naturlig Hormonterapi giver vi denne viden videre til de NHT-vejledere, vi uddanner. Vi har allerede hjulpet mange til at føde et sundt barn. Vi kalder dem "progesteron-babyer". Det er der en grund til. Også danske læger har haft denne viden, men den er blevet glemt igen. Læs her om den forskning, der hjælper kvinder med at gennemføre en graviditet - og se det store, engelske studie fra maj 2019, som bekræfter, at progesteron hjælper mod ufrivillig abort.

Kan et enkelt hormon forhindre sorgen over en ufrivillig abort? spurgte Julie Cook i Daily Mail i juli 2014. Hun havde oplevet 2 mislykkede graviditeter, men tredje gang blev der gjort noget ved det - for da boede hun tilfældigvis i Italien, og her er det ganske almindeligt, at man giver tilskud af

Forskning: Progesteron virker mod graviditetskvalme

Kvalme kan lægge en alvorlig dæmper på forventningens glæde.

Rigtig mange kvinder får kvalme i de første måneder af graviditeten - faktisk er det så udbredt, at kvalme anses for at være et typisk tegn på, at man er blevet gravid. I enkelte tilfælde bliver det alvorligt, med hyppige opkastninger, væskemangel og vægttab til følge, og så kaldes det "hyperemesis gravidarum" - for meget opkastning på grund af graviditet, og det er en tilstand som kan være farlig på grund af underernæring og væskemangel og kan kræve indlæggelse. Som regel er kvalmen dog ikke farlig, men ikke desto mindre ubehagelig. Mange har kvalme hele dagen, ikke kun om morgenen, og det kan lægge en dæmper på glæden over det kommende barn - og gøre det svært at have overskud til at klare hverdagen.

Hos de fleste stopper kvalmen efter 3. måned, men hos nogle fortsætter den hele graviditeten igennem, og det er blevet en udbredt opfattelse, at det bare er noget, man må lære at leve med. Men faktisk viser forskningen, at der er tale om en ret simpel, hormonel ubalance, som det er muligt at rette op på. Hvilken ubalance, der er tale om, får man et fingerpeg om, når man ser på, hvad der sker efter 3. måned af graviditeten - det tidspunkt, hvor kvalmen i mange tilfælde forsvinder.

Forskning: Progesteron dæmper stress-hormonet cortisol

Cortisol er et af de hormoner, der stiger under langvarig stress og belaster kroppen voldsomt, fordi hormonet trækker næringsstoffer ud af kroppen til brug for en "kæmp-eller-flygt"-situation. Men progesteron er i stand til at lægge en dæmper på cortisol-produktionen, hvis den er for høj.

Det viser både den kliniske og den molekylærbiologiske forskning. Et forsøg, der undersøgte effekten og sikkerheden ved progesteron mod overgangsalderens gener generelt, målte også specifikt niveauet af cortisol undervejs. Forsøget, der blev ledet af den amerikanske læge Kenna Stephenson, omfattede 30 kvinder, som tog 20 mg progesteroncreme i 4 uger. Konklusionen var, at 20 mg progesteron om dagen sænkede generne ved overgangsalderen, og det mindskede også niveauet af cortisol hos de kvinder, der havde for meget cortisol.

Det er ikke grundforskningen, der er problemet - det er saltvandet

At patenterne kommer før patienterne er ikke noget, vi taler om - vi kalder det hellere noget andet. 

Der er meget vanetænkning, der skal ryddes af vejen, hvis vi skal have skabt en balanceret forskning i sygdomsbehandling. Et indslag i ”21 Søndag” er et godt eksempel på, hvordan vi er blevet vant til at fordreje kendsgerningerne, når vi snakker sundhedsforskning.

Myter om hormoner: "Du kan roligt tage Vagifem - det virker kun lokalt!"

Systemiske virkninger kan ikke forventes, siger vejledningen
på pro.medicin.dk. Men forskningen viser noget ganske andet.

Rigtig mange kvinder går til lægen med tørre slimhinder (vaginal atrofi) eller blæreproblemer, og så udskriver lægen stikpiller med østradiol: Vagifem. Vagifem bliver også udskrevet til kvinder, der har haft brystkræft - fordi lægerne mener, at indholdet af østradiol holder sig i "lokal-området" og derfor ikke kan øge risikoen for brystkræft.
Men den nyeste forskning viser noget andet.
Forestillingen om, at østradiol som stikpiller kun virker lokalt, stammer fra forældede målemetoder.

Webinar om forebyggelse og behandling af kræft

I webinaret ser vi på den forskning, der viser, at hormoner i balance rent faktisk beskytter os mod kræft. At holde øje med hormonerne og sikre en sund hormonbalance er derfor en enestående mulighed for at forebygge kræft og mindske risikoen for tilbagefald. Webinaret præsenteres i samarbejde med kræftforeningen Tidslerne.
Se webinaret her

Ægget og hønen – og det lave stofskifte

af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Er dit kolesteroltal for højt? I så fald kan det være et budskab om, at du har for lavt stofskifte. Hvis du allerede er i behandling for lavt stofskifte, kan det være et budskab om, at behandlingen ikke virker, som den skal. Men ofte vil danske læger blot udskrive nogle statiner, som kan sænke kolesteroltallet – uden at lytte til budskabet.
”Når jeg ser folk med for højt kolesterolniveau, er min første tanke, at de nok har for lavt stofskifte. Faktisk blev kolesterol i gamle dage kaldt ’den fattige mands stofskifte-test.’”
Ordene kommer fra dr. Michael Platt (ja, vi beklager, men det hedder han altså), som i dag er højt oppe i årene, men som stadig kan huske, hvordan måling af kolesteroltallet blev brugt som en – nemmere og billigere – måde at vurdere stofskiftet på end måling af stofskifte-hormonerne. Men denne sammenhæng ser ud til at være gået tabt hos danske læger.
Det er ikke fordi, den er forældet. Der findes masser af forskning, også spritnye forsøg, som viser denne sammenhæng. Og sammenslutningen af amerikanske endokrinologer, AACE, anbefaler da også, at man ved for højt kolesterolniveau som det første bør tjekke, om patienten lider af for lavt stofskifte.
Men som sagt: danske læger ser ud til at have glemt denne sammenhæng. Det er meget kedeligt, for giver man statiner til en person med lavt stofskifte, så vil det kun gøre ondt værre.

Ny viden om hormoner når frem til Danmark – efter 31 år!

af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Endnu et nyt ord til det danske sprog… (trommehvirvel…………..):

Neuro-steroider!

De blev opdaget i 1983 af Corpéchot, og en anden franskmand, Baulieu, gik i gang med at udforske dem systematisk. Der er to ting, der er fascinerende ved dem: For det første bliver de dannet i nerveceller, både i hjernen og i centralnervesystemet, hvor de udfører vigtige funktioner – funktioner, som man slet ikke havde troet var mulige. De kan f.eks. gendanne hjerneceller, og de kan gendanne den myelin, som sørger for at sende beskeder gennem nerverne. Myelin er det stof, som forfalder i forbindelse med f.eks. sklerose, og som man ikke troede kunne gendannes, men progesteron kan gøre det, og progesteron er et af neurosteroiderne.

Progesteron virker mod epilepsi - uden bivirkninger

Andrew G Herzog, MD

Epilepsi er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme. Det skønnes, at omkring 65 millioner mennesker på verdensplan er ramt af sygdommen, der kan optræde i mange forskellige former. Det har længe været uklart, hvad epilepsi egentlig er, og hvordan det opstår, og den medicin, der er blevet udviklet, er ikke særlig tilfredsstillende. Den kan have alvorlige bivirkninger som knogleskørhed, lever- og hjertesygdomme – og 30% af patienterne har slet ikke nogen effekt af den overhovedet! 1)
Det står nu mere og mere klart, at hormonbalancen spiller en afgørende rolle for epilepsi hos både børn og voksne.5) De to såkaldte kønshormoner, østradiol og progesteron, har i den forbindelse en modsatrettet effekt. Dyreforsøg har vist, at man kan fremkalde et epileptisk anfald med østradiol.

Har mænd brug for hormoner?

Dr. John R. Lee

Også mænd producerer de såkaldt "kvindelige" kønshormoner. Hvad betyder det for helbredet, når man kommer op i årene? Det har bl.a. dr. John Lee forsket i.

Både mænd og kvinder producerer de samme hormoner, blot i forskellige mængder. Selv hormonet prolaktin, der så vidt vides indtil nu kun har betydning for mælkeproduktionen i brysterne efter en fødsel, bliver produceret hos mænd, såvel som hos kvinder. Hvorfor mon? Måske har det virkninger, som vi endnu ikke kender til.
Kvinder producerer mindre mængder af testosteron end mænd, og mænd producerer mindre mængder østradiol end kvinder – når alt er optimalt. Men også mænd kan komme ud af balance med alderen.

At have eller ikke have - ægløsning!

Af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Kvinder får færre og færre ægløsninger – og dermed for meget østrogen i kroppen. Det er en af årsagerne til kræft og knogleskørhed, og derfor er det vigtigt at holde et vågent øje med, om du har ægløsning. For du kan ikke nødvendigvis mærke det, hvis ægløsningen udebliver.
Stress, hormonforstyrrende stoffer, p-piller – det moderne liv arbejder på mange områder imod fænomenet ægløsning, og det skaber alvorlige ubalancer i kvinders hormonproduktion. For niveauet af østrogen (helt præcist: det østrogen, der hedder østradiol) stiger i første del af cyklus, og derefter kommer progesteron for at afbalancere østrogenet. Men stigningen i progesteron kommer kun, hvis der er ægløsning! Uden ægløsning – ingen progesteron. Og forskningen viser, at denne mangel både fører til knogletab og en øget risiko for en række sygdomme som kræft og endometriose.

15 års kamp for østriol

Rhonda Voskuhl: "Jeg havde aldrig troet, det ville blive så svært!"

Allerede i midten af 1990’erne fik Rhonda Voskuhl, leder af MS-programmet ved Los Angeles’ Universitet, den tanke, at østriol kunne være et effektivt middel mod den invaliderende sygdom Multipel Sklerose. Selv om den gængse mening var, at østriol ikke havde nogen særlige virkninger i kroppen – og nogen læger slet og ret kaldte det et ”affaldsprodukt” fra østradiolproduktionen – så viste forskningen, at Multipel Sklerose bedredes betydeligt i de sidste 3 måneder af en graviditet – netop hvor produktionen af progesteron og østriol er på sit højeste. Sidst i 1990’erne lykkedes det Voskuhl at få penge til et laboratorieforsøg, som til fulde bekræftede hendes hypotese.

Forskning: P-piller og hormonspiral øger risikoen for depression og sklerose

Forsøg har vist, at lang tids brug af syntetiske hormoner, bl.a. stoffet levonorgestrel, som bruges i p-piller (f.eks. Microgyn) og hormonspiraler (f.eks. Mirena), sænker niveauerne af allopregnanolon, progesteron og pregnenolon i hjernen. Det er ikke så heldigt. Alle tre hormoner hører til de såkaldte neuro-steroider, som har vigtige funktioner i hjernen. De virker beroligende, angstdæmpende og antidepressivt. Så når niveauerne sænkes af P-piller, betyder det øget risiko for angst og depression. Nylig forskning har også vist, at P-piller øger risikoen for nervesygdommen Multipel Sklerose.

Progesteron mod blodpropper i hjernen

Sidste nyt fra forskningen:

Progesteron begrænser skader på hjernevævet og får patienter til at komme sig bedre efter en blodprop i hjernen – også selvom midlet først gives op til 6 timer efter.

Det er konklusionen i en artikel, der blev offentliggjort den 4. december 2013 i Journal of Cerebral Blood Flow & Metabolism.

Forsøget viste, at naturligt progesteron kan bremse de alvorlige følger af en blodprop i hjernen op til 6 timer efter, at blodproppen indtraf – noget, som intet syntetisk lægemiddel har været i stand til.

Er progesteron et nyt ”mirakelmiddel”?

Når man sidder og læser om progesteron, som vi gør lige nu, og læser om alle de sygdomme og lidelser, som progesteron kan helbrede, så kan man godt blive noget overvældet. Listen er næsten uendelig og går fra PMS, migræne, depressioner, overgangsaldersymptomer over gigt, inkontinens, knogleskørhed, astma, stofskifteproblemer og overvægt til Multipel Sclerose, traumatiske hjerneskader og kræft.
Man kan ikke lade være med at tænke: Det er godt nok vildt! Hvordan kan progesteron virke helbredende på så mange og så vidt forskellige ting?

En del af svaret ligger i progesteronets natur.