Test dig selv - er du på vej i overgangsalderen?

Hormonerne er afgørende for vores velbefindende både psykisk og fysisk - få overblik over, hvilke symptomer der kan skyldes forandringerne i overgangsalderen.

Der er mange forskellige tegn på, at man er kommet ind i overgangsalderen - og mange kvinder er slet ikke klar over, hvor meget den hormonelle balance betyder for både krop og psyke. Og så kan overgangsalderen også begynde mange år før menstruationerne stopper - så det er godt at være forberedt og kende symptomerne.

Rødkløver – et usikkert alternativ?

Fytoøstrogener er blevet meget populære, fordi de bliver opfattet som et naturligt og ufarligt alternativ til den konventionelle østradiolbehandling, som jo medfører en øget risiko for kræft. Sidste år var især rødkløver, fermenteret rødkløver, meget fremme i medierne, fordi danske forskere havde lavet et forsøg med dansk produceret fermenteret, økologisk rødkløver. Forsøget varede i 3 måneder og omfattede 62 kvinder mellem 40 og 65. Halvdelen fik placebo og den anden halvdel fik fermenteret rødkløver. Det viste sig, at kvinderne, der fik rødkløver, fik et signifikant fald i hedeture og desuden mindsket knoglenedbrydning.

Det lyder jo fantastisk, og rigtig mange kvinder skyndte sig at gå i gang med at drikke rødkløver.

Der er bare flere problemer, som bliver overset i begejstringen.

Nej, du er ikke nødt til at lide dig gennem overgangsalderen - du har et valg!

Af Anette Paulin

Renée Toft Simonsen er aktuel med en ny bog, hvor hun fortæller om at være midt i overgangsalderen, og i den anledning giver hun interviews i diverse blade og artikler, bl.a. i femina nr. 13, 2018. Hun beskriver, hvordan hun oplever de velkendte gener, som så mange kvinder gør lige før og efter menstruationernes ophør: hedeture, søvnproblemer, vægtstigning, problemer med immunforsvaret,  tristhed og en øget tendens til depression og bekymring.

Renée Toft Simonsen har også været hos en gynækolog, der tilbød hende den konventionelle hormonbehandling mod overgangsalderens gener, nemlig østradiol-plaster. Hun prøvede plastret, men endte med at vælge det fra: "Jeg har endda siddet med et plaster på numsen. Jeg satte det på, og så læste jeg indlægssedlen alt det, man kunne gå hen og få af bivirkninger." Og så endte hun med at 'vælge hormoner fra': " ... Men jeg kunne mærke, at det dér plaster ... det skulle af ... alle de bivirkninger skræmte sådan set livet af mig." Men der findes en løsning, som Renée Toft Simonsen åbenbart ikke kender.

Kræftens Bekæmpelse ved for lidt om hormoner

En NHT-vejleder kan informere om
forskningen i naturlige stoffer som led
i en samlet strategi mod kræft.

Der er positive tendenser at spore, men først og fremmest afslører Kræftens Bekæmpelse en grundlæggende uvidenhed om forskningen i hormoner i sin omtale af NHT Naturlig Hormonterapi^® på cancer.dk, og det bekræfter kun behovet for at have nogle uddannede NHT^®-vejledere, der kan give seriøs vejledning ud fra forskningen.
Man kan undre sig over, at en organisation, der har til formål at bekæmpe kræft, ved så lidt om forskningen i progesteron, hvor resultaterne potentielt vil kunne spare tusindvis af kvinder for brystkræft. Men det har at gøre med, at det er et naturligt stof, der ikke kan patenteres, og som har været kendt i over 80 år. Kræftens Bekæmpelse, derimod, koncentrerer sig om at finde et mirakelmiddel ved at fokusere på udviklingen af nye stoffer. Som direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen siger det til dagbladet Information:

Myter om hormoner: "Du kan roligt tage Vagifem - det virker kun lokalt!"

Systemiske virkninger kan ikke forventes, siger vejledningen
på pro.medicin.dk. Men forskningen viser noget ganske andet.

Rigtig mange kvinder går til lægen med tørre slimhinder (vaginal atrofi) eller blæreproblemer, og så udskriver lægen stikpiller med østradiol: Vagifem. Vagifem bliver også udskrevet til kvinder, der har haft brystkræft - fordi lægerne mener, at indholdet af østradiol holder sig i "lokal-området" og derfor ikke kan øge risikoen for brystkræft.
Men den nyeste forskning viser noget andet.
Forestillingen om, at østradiol som stikpiller kun virker lokalt, stammer fra forældede målemetoder.

Sådan går det til, når progesteron stopper brystkræft

af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Østradiol uden progesteron vil få en kræftcelle
til at aktivere DNA-områder, der øger celledeling.

Forskerne har fået et helt unikt indblik i, hvad der foregår i en kræftcelle, når man tilfører østradiol og progesteron. Det giver ny viden om, hvordan progesteron er i stand til at overtale østrogen-receptoren til at ændre adfærd.

Forskerne har længe vidst, at progesteron var i stand til at bremse væksten af brystkræftceller - og nu ved man mere om, hvordan progesteron gør det, takket være et nyt forsøg, hvor man med ny teknik har været i stand til at studere aktiviteten i en kræftcelle med både progesteron-receptorer (PR) og østrogen-receptorer (ER).
Når østrogenet (østradiol) får lov at påvirke kræftcellen uden indblanding fra progesteron, så vil østrogen-receptoren aktivere DNA-områder, som stimulerer cellevækst, og som får kræftcellen til at dele sig i stedet for at dø.
 I det øjeblik, man også giver progesteron, så sender progesteron-receptoren et signal til østrogen-receptoren, som får den til at ændre adfærd.

Et hormon, der beskytter mod kræft

AF ANETTE PAULIN OG JENS-OLE PAULIN

Trykt i kræftforeningen Tidslernes medlemsblad 2/2015

Et hormon, der beskytter mod kræft? Mange vil nok opfatte det som et paradoks, for vi er vant til, at nyheder om hormoner altid er negative, og at hormoner så vidt muligt er noget, man skal holde sig fra, fordi de øger risikoen for alle mulige sygdomme. Men den videnskabelige forskning tegner et andet billede – et billede, der viser, at der er  forskel på hormoner.

Er det sandt, at danske kvinder "stort set" kun får bioidentiske hormoner?

Spørgsmålet opstår, fordi nogle sundhedseksperter og gynækologer ind imellem fremfører den påstand, både i aviser og på nettet. Gynækolog Christine Felding siger f.eks. til Jyllands-Posten 9.2.2014, at ”de hormoner, vi bruger herhjemme er bioidentiske – og det er uanset, om det er plaster, piller eller gele,” og endvidere, at der ”i Danmark kun bliver brugt et eneste præparat med syntetisk hormon til kvinder i overgangsalderen, og det er Livial.” Ja, gid det var rigtigt, men det er desværre forkert.

Blødnings-forstyrrelser

 - hvorfor kommer de,
og hvad gør man ved dem?

Læs her om 3 typiske årsager til uregelmæssige eller kraftige blødninger 
- og om, hvordan du genopretter balancen.


Hvorfor oplever mange kvinder, at blødningerne bliver kraftigere og måske også mere langvarige, når de kommer i 40'erne - eller måske allerede i slutningen af 30'erne?

Hvorfor virker en dosis progesteron godt, måske i flere måneder, for så pludselig at virke mindre godt, mens der samtidig kommer pletblødninger?

Og hvorfor får nogen blødning, når de starter på progesteroncreme?

Det har alt sammen at gøre med forholdet mellem progesteron og østradiol. Det er først og fremmest østradiol, som skaber blødninger, og der er flere faktorer, som kan give for meget østradiol og dermed blødningsforstyrrelser.

Progesteron virker mod epilepsi - uden bivirkninger

Andrew G Herzog, MD

Epilepsi er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme. Det skønnes, at omkring 65 millioner mennesker på verdensplan er ramt af sygdommen, der kan optræde i mange forskellige former. Det har længe været uklart, hvad epilepsi egentlig er, og hvordan det opstår, og den medicin, der er blevet udviklet, er ikke særlig tilfredsstillende. Den kan have alvorlige bivirkninger som knogleskørhed, lever- og hjertesygdomme – og 30% af patienterne har slet ikke nogen effekt af den overhovedet! 1)
Det står nu mere og mere klart, at hormonbalancen spiller en afgørende rolle for epilepsi hos både børn og voksne.5) De to såkaldte kønshormoner, østradiol og progesteron, har i den forbindelse en modsatrettet effekt. Dyreforsøg har vist, at man kan fremkalde et epileptisk anfald med østradiol.

Har mænd brug for hormoner?

Dr. John R. Lee

Også mænd producerer de såkaldt "kvindelige" kønshormoner. Hvad betyder det for helbredet, når man kommer op i årene? Det har bl.a. dr. John Lee forsket i.

Både mænd og kvinder producerer de samme hormoner, blot i forskellige mængder. Selv hormonet prolaktin, der så vidt vides indtil nu kun har betydning for mælkeproduktionen i brysterne efter en fødsel, bliver produceret hos mænd, såvel som hos kvinder. Hvorfor mon? Måske har det virkninger, som vi endnu ikke kender til.
Kvinder producerer mindre mængder af testosteron end mænd, og mænd producerer mindre mængder østradiol end kvinder – når alt er optimalt. Men også mænd kan komme ud af balance med alderen.

De tre østrogener: den dovne, den farlige og den flittige

af Anette og Jens-Ole Paulin

Østrogen er ikke ét hormon, som f.eks. progesteron. Østrogen er faktisk navnet på en hel gruppe af hormoner. De tre vigtigste hormoner i denne gruppe er:

Østron – den dovne

Østradiol – den farlige

Østriol – den flittige

Østron er en form for lagerhormon – det ligger i fedtcellerne og er der mest for at kunne blive lavet om til østradiol, når der er brug for det. Derfor giver vi den tilnavnet ”den dovne”.

Når vi taler om ”østrogen” som et kvindeligt hormon, er det i virkeligheden østradiol, vi mener. For det er østradiol, der giver kroppen de kvindelige egenskaber. Når piger kommer i puberteten, stiger  østradiol-produktionen.