Er bioidentiske hormoner farlige?


Indimellem kan man se folk, der udtaler, at bioidentiske hormoner er farlige og kan medføre alvorlige bivirkninger. Disse mennesker bringer sjældent videnskabelige kilder til deres udtalelser, for de har ikke besværet sig med at sætte sig ind i forskningen, før de startede deres skræmmekampagne. Javist, alt kan være farligt i for store mængder, man kan dø, hvis man drikker for meget vand, men vand er dog også livsnødvendigt - i de rette mængder. Bioidentiske hormoner betegner ganske enkelt hormoner, der er magen til kroppens egne hormoner - og de har altid været livsnødvendige for os. 70 års forskning har da også vist, at bioidentiske hormoner ikke alene er uskadelige, men at de også kan afhjælpe og forebygge sygdomme.
Det kan de, når man følger nogle basale principper, som bl.a. omfatter individuel dosering - at man giver det, der mangler hos hver enkelt i den dosis, som udbedrer manglen. Når man bruger bioidentiske hormoner på den måde, så forebygger man alvorlige lidelser som hjerte/kar-sygdomme, kræft, osteoporose og leddegigt. Det er bl.a. blevet dokumenteret i et omfattende forsøg med bioidentiske hormoner til kvinder i overgangsalderen - et forsøg, som vi gennemgår i bogen "Naturlig hormonterapi - du har et valg!" i kapitlet om kliniske forsøg med naturlig hormonterapi. Vi bringer her et uddrag:



Et nærmere kig på BHRT-forsøget
I BHRT-forsøget blev der brugt naturlig progesteron samt de
to østrogener østriol og østradiol i forholdet 80:20. Undervejs
blev der suppleret med DHEA og/eller testosteron (androgener),
hvis målingerne viste behov for det. Hver person fik målt
sine niveauer før behandlingens begyndelse og fik afpasset
doserne individuelt undervejs i forløbet - i overensstemmelse
med principperne for BHRT. Alle hormoner blev givet trans-
dermalt, dvs. gennem huden som creme.
I undersøgelsen deltog 75 kvinder. De 27% af dem var i
overgangsalderen (fase 3), 38% havde nået menopausen og
35% var i ”kirurgisk menopause”, dvs. de havde fået fjernet
livmoderen. Ingen af dem vidste, hvilke hormoner de fik, eller
i hvor store doser.
I en kontrolgruppe, der modtog konventionel behandling, var
der 5 hjertetilfælde i løbet af de 3 år. Hos dem, der fik BHRT,
var der ingen.
Sådan et resultat er jo til at forstå, men i forsøgssammenhænge
er det selvfølgelig ikke nok – for det kunne jo skyldes
tilfældigheder eller ukendte faktorer. Når man skal vise, om en
risiko for en bestemt sygdom – som f.eks. hjerte/kar-sygdomme
- er blevet større eller mindre, måler man derfor på nogle
såkaldte bio-markører.
Bio-markører, eller bare ”markører”, er stoffer, som man
ved øger risikoen for bestemte sygdomme – enten ved at niveauet
falder eller stiger. Hvis f.eks. niveauet af de tre stoffer
IL-6, TNF-alfa og CRP stiger, så stiger også risikoen for kræft,
osteoporose, hjerte/kar-sygdomme og autoimmune sygdomme.
I konventionel hormonbehandling er et af problemerne, at niveauet
af disse tre stoffer stiger. Målinger af disse niveauer hos
patienter, der fik BHRT, viste omvendt, at niveauerne faldt.
Dermed har man en objektiv indikation af, at BHRT ikke øger
risikoen for at få disse sygdomme – tværtimod. Når niveauet
ligefrem falder, betyder det, at den bioidentiske hormonterapi
virker forebyggende – risikoen for at få disse sygdomme bliver
lavere, end hvis du slet ikke tager hormoner af nogen art.
I forsøget fra 2013 har man målt på både disse stoffer og en
lang række andre markører for at kunne sammenligne så præcist
som muligt med de risici, man i forvejen kender ved konventionel
hormonbehandling. Målingerne over de 3 år viste,
at risikoen ikke steg, men tværtimod faldt, for hjerte/kar-sygdomme,
kræft, osteoporose, leddegigt, sklerose og andre autoimmune
sygdomme. I konventionel hormonbehandling viser
de samme markører en øget risiko for disse sygdomme.
Jævnlige scanninger af livmoderslimhinden viste desuden,
at den ikke blev påvirket af den østrogen, som patienterne fik.
20 mg naturligt progesteron var nok til at beskytte mod den
fortykkelse, der kan føre til livmoderkræft.


Dette forsøg viste altså, at bioidentiske hormoner - individuelt doseret ud fra, hvad hver enkelt havde behov for, ikke var farlige, men tværtimod beskyttede kvinderne mod en lang række sygdomme: hjerte/kar-sygdomme, kræft, osteoporose og autoimmune sygdomme. Når man går ud med hovedløse advarsler, der ikke bakkes op af videnskaben, er man med til at forhindre kvinder i at få denne beskyttelse.

Er du interesseret i information om bioidentiske hormoner på et videnskabeligt grundlag, så læs bogen "Naturlig hormonterapi - opgør med østrogenmyten" Den kan købes hos bl.a. Saxo eller lånes på biblioteket.

Hvis du er blevet interesseret i at få undersøgt, om du har hormonelle mangler, så henvend dig til en vejleder, som har taget uddannelsen i NHT Naturlig Hormonterapi® og få lavet en hormontest. Du finder en oversigt over NHT®-vejlederne her