Viser opslag med etiketten Endometriose. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Endometriose. Vis alle opslag

Hvorfor ”Opgør med østrogenmyten”?

Da vi udgav den første udgave af bogen ”Naturlig hormonterapi”, lavede vi en side, hvor man kunne finde forskning i progesteron og østriol. Men vi fik igen og igen den samme tilbagemelding fra kvinder, der havde printet artiklerne ud og taget dem med til deres læge: ”han ville slet ikke se på dem”, ”hun smed dem direkte i papirkurven” - og vi undrede os meget over den lukkethed. Der var selvfølgelig også enkelte læger, som tog det til sig, nogen sagde ligefrem ”endelig kommer den viden også til Danmark”, men de fleste steder var der helt lukket. Og langsomt gik det op for os, at det skyldtes, at lægerne var i et helt andet paradigme.

Progesteron-resistens - hvad er fakta?

Ind imellem bliver der skrevet om det, der kaldes progesteron-resistens: At mange kvinder lider af det – og også, at ”man ikke ved, hvad det kommer af.” Det sidste er nu ikke rigtigt. Hvis man sætter sig ind i forskningen på området, vil man se, at forskerne ved ganske meget om, hvad der skaber progesteronresistens! Så lad os se på, hvad forskningen rent faktisk siger.

Endometriose: Rebeccas historie

Brev fra Rebecca S. Pedersen
Fra første gang, jeg fik menstruation som 13-årig, havde jeg voldsomme smerter og blødning. Jeg kunne slet ikke klare en almindelig skoledag. Da jeg var 14 år, mistænkte lægerne endometriose. Jeg fik p-piller af 3. generation som behandling. Egentlig ændrede det ikke på mine smerter, men jeg havde ikke menstruation så ofte, så det fandt jeg trøst i.

Da jeg var 16, blev jeg kikkertopereret og fik stillet diagnosen helt sikkert. Man fandt, at mit endometriosevæv sad bagtil ved tarmen. Det kunne forklare mine mange smerter ved afføring og generelt problemer med maven, siden jeg fik menstruation. 
Jeg skulle blive ved med at tage p-piller. Der var ikke anden behandlingsmulighed, sagde lægerne.

Tema: Endometriose og menstruationssmerter

Se webinar og links her
Stærke smerter omkring menstruationen kan være tegn på endometriose - en overset sygdom, som rammer mere end hver 10. kvinde. Anette Paulin taler om årsager, og hvad man kan gøre ved det, sammen med Anne Clough-Larsen, som oplevede at få smertefrie menstruationer ved hjælp af kost og NHT® Naturlig Hormonterapi - for første gang i 33 år.

At have eller ikke have - ægløsning!

Af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Kvinder får færre og færre ægløsninger – og dermed for meget østrogen i kroppen. Det er en af årsagerne til kræft og knogleskørhed, og derfor er det vigtigt at holde et vågent øje med, om du har ægløsning. For du kan ikke nødvendigvis mærke det, hvis ægløsningen udebliver.
Stress, hormonforstyrrende stoffer, p-piller – det moderne liv arbejder på mange områder imod fænomenet ægløsning, og det skaber alvorlige ubalancer i kvinders hormonproduktion. For niveauet af østrogen (helt præcist: det østrogen, der hedder østradiol) stiger i første del af cyklus, og derefter kommer progesteron for at afbalancere østrogenet. Men stigningen i progesteron kommer kun, hvis der er ægløsning! Uden ægløsning – ingen progesteron. Og forskningen viser, at denne mangel både fører til knogletab og en øget risiko for en række sygdomme som kræft og endometriose.

Om frysepunktet og for lavt stofskifte

- eller hvorfor normalværdier skal koges med et gran salt
af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Temperaturskalaen Celsius tager udgangspunkt i, at ved et bestemt tryk vil vand fryse til is ved 0 grader. Sådan vil det altid være – det er en naturlov, og den kan man ikke lave om på. Men sådan er det ikke med de normalværdier, man har vedtaget for hormoner. F.eks. hedder det i det danske sundhedsvæsen, at normalværdierne for TSH er mellem 0,5 og 5. Det bruges til at fastslå, om du har for lavt stofskifte Hvis TSH, der står for ”ThyroideaStimulerende Hormon”, er under 5, så vil mange læger fortælle dig, at du ikke har for lavt stofskifte – uanset hvor mange symptomer, du har på for lavt stofskifte!
Men disse normalværdier er ikke gudgivne – de er menneskeskabte. Det var i 1970’erne, man begyndte at måle stofskiftehormoner og TSH, og da man første gang havde fået lavet en blodprøve og målt niveauet af TSH i prøven, så stod man med et tal. Måske 2. Og så tænkte man: og hvad betyder 2 så?