Danskere indtager langt mere dioxin end anbefalet

Vidste du, at halvdelen af den dioxin, du indtog for 11 år siden, stadig befinder sig i din krop? Så lang er halveringstiden for dette giftstof, som du har al mulig grund til at skille dig af med - ikke mindst hvis du lider af lavt stofskifte eller planlægger at blive gravid. 

EU har lavet en ny sikkerhedsvurdering af dioxin, og konklusionen er, at dioxin er mere skadeligt end hidtil antaget. Det førte i efteråret til, at grænseværdien for det anbefalede daglige indtag blev sænket betragteligt, til 2  picogram pr. kilo kropsvægt. Danmarks Tekniske Universitet, DTU, anslår, at danskerne gennemsnitligt får knap det dobbelte i sig – nemlig 3,9 picogram. Men de danske myndigheder har valgt, at der ikke skal ændres på de råd, man giver. Det gør ikke noget, hvis man får for meget dioxin i sig, lyder meldingen.
Men hvad siger forskningen? Betyder det noget, hvor meget dioxin vi får i os?

Kan selen forbedre stofskiftet?

Alt tyder på, at stofskiftehormoner i sig selv ikke er nok til at forbedre livskvaliteten hos stofskiftepatienter. Selen kan være det afgørende tilskud, og det spørgsmål bliver netop nu undersøgt i to store danske forsøg, som foregår på 4 hospitaler rundt om i landet.

Ægget og hønen – og det lave stofskifte

af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Er dit kolesteroltal for højt? I så fald kan det være et budskab om, at du har for lavt stofskifte. Hvis du allerede er i behandling for lavt stofskifte, kan det være et budskab om, at behandlingen ikke virker, som den skal. Men ofte vil danske læger blot udskrive nogle statiner, som kan sænke kolesteroltallet – uden at lytte til budskabet.
”Når jeg ser folk med for højt kolesterolniveau, er min første tanke, at de nok har for lavt stofskifte. Faktisk blev kolesterol i gamle dage kaldt ’den fattige mands stofskifte-test.’”
Ordene kommer fra dr. Michael Platt (ja, vi beklager, men det hedder han altså), som i dag er højt oppe i årene, men som stadig kan huske, hvordan måling af kolesteroltallet blev brugt som en – nemmere og billigere – måde at vurdere stofskiftet på end måling af stofskifte-hormonerne. Men denne sammenhæng ser ud til at være gået tabt hos danske læger.
Det er ikke fordi, den er forældet. Der findes masser af forskning, også spritnye forsøg, som viser denne sammenhæng. Og sammenslutningen af amerikanske endokrinologer, AACE, anbefaler da også, at man ved for højt kolesterolniveau som det første bør tjekke, om patienten lider af for lavt stofskifte.
Men som sagt: danske læger ser ud til at have glemt denne sammenhæng. Det er meget kedeligt, for giver man statiner til en person med lavt stofskifte, så vil det kun gøre ondt værre.

Om frysepunktet og for lavt stofskifte

- eller hvorfor normalværdier skal koges med et gran salt
af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Temperaturskalaen Celsius tager udgangspunkt i, at ved et bestemt tryk vil vand fryse til is ved 0 grader. Sådan vil det altid være – det er en naturlov, og den kan man ikke lave om på. Men sådan er det ikke med de normalværdier, man har vedtaget for hormoner. F.eks. hedder det i det danske sundhedsvæsen, at normalværdierne for TSH er mellem 0,5 og 5. Det bruges til at fastslå, om du har for lavt stofskifte Hvis TSH, der står for ”ThyroideaStimulerende Hormon”, er under 5, så vil mange læger fortælle dig, at du ikke har for lavt stofskifte – uanset hvor mange symptomer, du har på for lavt stofskifte!
Men disse normalværdier er ikke gudgivne – de er menneskeskabte. Det var i 1970’erne, man begyndte at måle stofskiftehormoner og TSH, og da man første gang havde fået lavet en blodprøve og målt niveauet af TSH i prøven, så stod man med et tal. Måske 2. Og så tænkte man: og hvad betyder 2 så?