Rødkløver – et usikkert alternativ?

Fytoøstrogener er blevet meget populære, fordi de bliver opfattet som et naturligt og ufarligt alternativ til den konventionelle østradiolbehandling, som jo medfører en øget risiko for kræft. Sidste år var især rødkløver, fermenteret rødkløver, meget fremme i medierne, fordi danske forskere havde lavet et forsøg med dansk produceret fermenteret, økologisk rødkløver. Forsøget varede i 3 måneder og omfattede 62 kvinder mellem 40 og 65. Halvdelen fik placebo og den anden halvdel fik fermenteret rødkløver. Det viste sig, at kvinderne, der fik rødkløver, fik et signifikant fald i hedeture og desuden mindsket knoglenedbrydning.

Det lyder jo fantastisk, og rigtig mange kvinder skyndte sig at gå i gang med at drikke rødkløver.

Der er bare flere problemer, som bliver overset i begejstringen.

Nej, du er ikke nødt til at lide dig gennem overgangsalderen - du har et valg!

Af Anette Paulin

Renée Toft Simonsen er aktuel med en ny bog, hvor hun fortæller om at være midt i overgangsalderen, og i den anledning giver hun interviews i diverse blade og artikler, bl.a. i femina nr. 13, 2018. Hun beskriver, hvordan hun oplever de velkendte gener, som så mange kvinder gør lige før og efter menstruationernes ophør: hedeture, søvnproblemer, vægtstigning, problemer med immunforsvaret,  tristhed og en øget tendens til depression og bekymring.

Renée Toft Simonsen har også været hos en gynækolog, der tilbød hende den konventionelle hormonbehandling mod overgangsalderens gener, nemlig østradiol-plaster. Hun prøvede plastret, men endte med at vælge det fra: "Jeg har endda siddet med et plaster på numsen. Jeg satte det på, og så læste jeg indlægssedlen alt det, man kunne gå hen og få af bivirkninger." Og så endte hun med at 'vælge hormoner fra': " ... Men jeg kunne mærke, at det dér plaster ... det skulle af ... alle de bivirkninger skræmte sådan set livet af mig." Men der findes en løsning, som Renée Toft Simonsen åbenbart ikke kender.

Ny viden om hormoner når frem til Danmark – efter 31 år!

af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Endnu et nyt ord til det danske sprog… (trommehvirvel…………..):

Neuro-steroider!

De blev opdaget i 1983 af Corpéchot, og en anden franskmand, Baulieu, gik i gang med at udforske dem systematisk. Der er to ting, der er fascinerende ved dem: For det første bliver de dannet i nerveceller, både i hjernen og i centralnervesystemet, hvor de udfører vigtige funktioner – funktioner, som man slet ikke havde troet var mulige. De kan f.eks. gendanne hjerneceller, og de kan gendanne den myelin, som sørger for at sende beskeder gennem nerverne. Myelin er det stof, som forfalder i forbindelse med f.eks. sklerose, og som man ikke troede kunne gendannes, men progesteron kan gøre det, og progesteron er et af neurosteroiderne.

Forskning: P-piller og hormonspiral øger risikoen for depression og sklerose

Forsøg har vist, at lang tids brug af syntetiske hormoner, bl.a. stoffet levonorgestrel, som bruges i p-piller (f.eks. Microgyn) og hormonspiraler (f.eks. Mirena), sænker niveauerne af allopregnanolon, progesteron og pregnenolon i hjernen. Det er ikke så heldigt. Alle tre hormoner hører til de såkaldte neuro-steroider, som har vigtige funktioner i hjernen. De virker beroligende, angstdæmpende og antidepressivt. Så når niveauerne sænkes af P-piller, betyder det øget risiko for angst og depression. Nylig forskning har også vist, at P-piller øger risikoen for nervesygdommen Multipel Sklerose.