Af Anette Paulin

Renée Toft Simonsen er aktuel med en ny bog, hvor hun fortæller om at være midt i overgangsalderen, og i den anledning giver hun interviews i diverse blade og artikler, bl.a. i femina nr. 13, 2018. Hun beskriver, hvordan hun oplever de velkendte gener, som så mange kvinder gør lige før og efter menstruationernes ophør: hedeture, søvnproblemer, vægtstigning, problemer med immunforsvaret, tristhed og en øget tendens til depression og bekymring.
Renée Toft Simonsen har også været hos en gynækolog, der tilbød hende den konventionelle hormonbehandling mod overgangsalderens gener, nemlig østradiol-plaster. Hun prøvede plastret, men endte med at vælge det fra: "Jeg har endda siddet med et plaster på numsen. Jeg satte det på, og så læste jeg indlægssedlen alt det, man kunne gå hen og få af bivirkninger." Og så endte hun med at 'vælge hormoner fra': " ... Men jeg kunne mærke, at det dér plaster ... det skulle af ... alle de bivirkninger skræmte sådan set livet af mig." Men der findes en løsning, som Renée Toft Simonsen åbenbart ikke kender.