Rødkløver – et usikkert alternativ?

Fytoøstrogener er blevet meget populære, fordi de bliver opfattet som et naturligt og ufarligt alternativ til den konventionelle østradiolbehandling, som jo medfører en øget risiko for kræft. Sidste år var især rødkløver, fermenteret rødkløver, meget fremme i medierne, fordi danske forskere havde lavet et forsøg med dansk produceret fermenteret, økologisk rødkløver. Forsøget varede i 3 måneder og omfattede 62 kvinder mellem 40 og 65. Halvdelen fik placebo og den anden halvdel fik fermenteret rødkløver. Det viste sig, at kvinderne, der fik rødkløver, fik et signifikant fald i hedeture og desuden mindsket knoglenedbrydning.

Det lyder jo fantastisk, og rigtig mange kvinder skyndte sig at gå i gang med at drikke rødkløver.

Der er bare flere problemer, som bliver overset i begejstringen.

Kræftens Bekæmpelse ved for lidt om hormoner

En NHT-vejleder kan informere om
forskningen i naturlige stoffer som led
i en samlet strategi mod kræft.

Der er positive tendenser at spore, men først og fremmest afslører Kræftens Bekæmpelse en grundlæggende uvidenhed om forskningen i hormoner i sin omtale af NHT Naturlig Hormonterapi^® på cancer.dk, og det bekræfter kun behovet for at have nogle uddannede NHT^®-vejledere, der kan give seriøs vejledning ud fra forskningen.
Man kan undre sig over, at en organisation, der har til formål at bekæmpe kræft, ved så lidt om forskningen i progesteron, hvor resultaterne potentielt vil kunne spare tusindvis af kvinder for brystkræft. Men det har at gøre med, at det er et naturligt stof, der ikke kan patenteres, og som har været kendt i over 80 år. Kræftens Bekæmpelse, derimod, koncentrerer sig om at finde et mirakelmiddel ved at fokusere på udviklingen af nye stoffer. Som direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen siger det til dagbladet Information:

Myter om hormoner: "Du kan roligt tage Vagifem - det virker kun lokalt!"

Systemiske virkninger kan ikke forventes, siger vejledningen
på pro.medicin.dk. Men forskningen viser noget ganske andet.

Rigtig mange kvinder går til lægen med tørre slimhinder (vaginal atrofi) eller blæreproblemer, og så udskriver lægen stikpiller med østradiol: Vagifem. Vagifem bliver også udskrevet til kvinder, der har haft brystkræft - fordi lægerne mener, at indholdet af østradiol holder sig i "lokal-området" og derfor ikke kan øge risikoen for brystkræft.
Men den nyeste forskning viser noget andet.
Forestillingen om, at østradiol som stikpiller kun virker lokalt, stammer fra forældede målemetoder.

Ny viden om hormoner når frem til Danmark – efter 31 år!

af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Endnu et nyt ord til det danske sprog… (trommehvirvel…………..):

Neuro-steroider!

De blev opdaget i 1983 af Corpéchot, og en anden franskmand, Baulieu, gik i gang med at udforske dem systematisk. Der er to ting, der er fascinerende ved dem: For det første bliver de dannet i nerveceller, både i hjernen og i centralnervesystemet, hvor de udfører vigtige funktioner – funktioner, som man slet ikke havde troet var mulige. De kan f.eks. gendanne hjerneceller, og de kan gendanne den myelin, som sørger for at sende beskeder gennem nerverne. Myelin er det stof, som forfalder i forbindelse med f.eks. sklerose, og som man ikke troede kunne gendannes, men progesteron kan gøre det, og progesteron er et af neurosteroiderne.

Min historie 2 - Blæreproblemer

Jeg har altid haft problemer med blæren – ”sart blære” ”nervøs blære” - eller som jeg plejede at sige: ”jeg har ikke selskabsblære”. Jeg kunne ikke holde mig så længe som andre kunne, og jeg fik meget let blærebetændelse. Lidt kulde, stress eller en forkølelse kunne resultere i blærebetændelse.

Jeg havde vænnet mig til det og tog det som et faktum: det var sådan, jeg var. Der var mange ting, jeg sagde nej til – udflugter, skovture osv. – fordi jeg ikke kunne klare mig så mange timer uden et toilet – og det at tisse udenfor bare i 20 grader gav mig uvægerligt blærebetændelse.

15 års kamp for østriol

Rhonda Voskuhl: "Jeg havde aldrig troet, det ville blive så svært!"

Allerede i midten af 1990’erne fik Rhonda Voskuhl, leder af MS-programmet ved Los Angeles’ Universitet, den tanke, at østriol kunne være et effektivt middel mod den invaliderende sygdom Multipel Sklerose. Selv om den gængse mening var, at østriol ikke havde nogen særlige virkninger i kroppen – og nogen læger slet og ret kaldte det et ”affaldsprodukt” fra østradiolproduktionen – så viste forskningen, at Multipel Sklerose bedredes betydeligt i de sidste 3 måneder af en graviditet – netop hvor produktionen af progesteron og østriol er på sit højeste. Sidst i 1990’erne lykkedes det Voskuhl at få penge til et laboratorieforsøg, som til fulde bekræftede hendes hypotese.

Min historie 1

Jeg var sidst i fyrrerne, da jeg begyndte at mærke de første symptomer på overgangsalderen: hedeture om dagen og om natten og uregelmæssige menstruationer. Hedeturene om dagen kunne jeg vænne mig til – jeg lærte hurtigt at gå med lag-på-lag tøj, så jeg kunne lægge et par lag, når hedeturen kom. Især hvis jeg var stresset, kom de, og det vænnede jeg mig til. Men om natten var det værre,

De tre østrogener: den dovne, den farlige og den flittige

af Anette og Jens-Ole Paulin

Østrogen er ikke ét hormon, som f.eks. progesteron. Østrogen er faktisk navnet på en hel gruppe af hormoner. De tre vigtigste hormoner i denne gruppe er:

Østron – den dovne

Østradiol – den farlige

Østriol – den flittige

Østron er en form for lagerhormon – det ligger i fedtcellerne og er der mest for at kunne blive lavet om til østradiol, når der er brug for det. Derfor giver vi den tilnavnet ”den dovne”.

Når vi taler om ”østrogen” som et kvindeligt hormon, er det i virkeligheden østradiol, vi mener. For det er østradiol, der giver kroppen de kvindelige egenskaber. Når piger kommer i puberteten, stiger  østradiol-produktionen.

Mænd, kvinder og hormoner

Mænd og kvinder danner de samme hormoner, blot i forskellige mængder. Det er måske indlysende nok, når man tænker på stofskiftehormonerne, på insulin, melatonin, DHEA osv., men knap så velkendt når det kommer til de såkaldte kønshormoner: testosteron, østrogen og progesteron. 
Mænd danner også østrogen og progesteron, kvinder danner også testosteron, forskellen ligger udelukkende i mængden. Mænd producerer mere testosteron end kvinder, som til gengæld producerer mere østrogen. 
Med hensyn til progesteron burde det måske ikke regnes med til kønshormonerne. Ikke hvis man tænker på kønshormonerne som dem, der gør mænd maskuline og kvinder feminine. Progesteron spiller naturligvis en stor rolle for forplantningen og kvinders graviditet, men selve hormonet gør ikke feminint. Tværtimod har progesteron en lang række vigtige funktioner for både mænd og kvinder hele livet. F.eks. findes omkring 20 % af progesteronreceptorerne i hjernen, progesteron er vigtigt for vores følelsesmæssige ligevægt, for koncentrationsevnen og evnen til at huske. Progesteron kan reparere skader i hjernen og på nervesystemet, og desuden er det med til at styrke hjertet og blodomløbet, at styrke knoglerne og bindevævet. 

Hormon-BALANCE!

Balance imellem de forskellige hormoner er alt afgørende!

"Oestrogen, progesterone and testosterone administered in physiological amounts do not have side effects. It is the lack or excess of one or all hormones that can cause problems or unwanted side effects. Too much progesterone can cause fatigue, too little can cause anxiety; too much oestrogen can cause bleeding, to little can cause insomnia or dry skin: too much testosterone can cause acne or aggressive behaviour, too little can cause joint pain or lack of confindence."

Dr. Marion Gluck & Vicki Edgson: It must be my hormones