Hvorfor ”Opgør med østrogenmyten”?

Da vi udgav den første udgave af bogen ”Naturlig hormonterapi”, lavede vi en side, hvor man kunne finde forskning i progesteron og østriol. Men vi fik igen og igen den samme tilbagemelding fra kvinder, der havde printet artiklerne ud og taget dem med til deres læge: ”han ville slet ikke se på dem”, ”hun smed dem direkte i papirkurven” - og vi undrede os meget over den lukkethed. Der var selvfølgelig også enkelte læger, som tog det til sig, nogen sagde ligefrem ”endelig kommer den viden også til Danmark”, men de fleste steder var der helt lukket. Og langsomt gik det op for os, at det skyldtes, at lægerne var i et helt andet paradigme.
"Dit paradigme er så grundlæggende for din tænkemåde, at du knap nok er klar over dets eksistens - lige indtil du prøver at kommunikere med en, der har et andet paradigme."
Donella Meadows, biofysiker og systemforsker, forfatter til “Grænser for vækst”, 1972
(Citat fra den nye udgave af Naturlig hormonterapi)
Lægerne er opdraget med et bestemt paradigme, eller en bestemt myte, nemlig østrogenmyten – den lærer de på studiet, og den farver deres syn på verden. Østrogenmyten lyder i sin korteste form:
“Østradiol er det eneste kvindelige hormon,der har nogen betydning.”
Og når det er sådan, at det kun er østradiol, der har betydning, så er der jo ingen grund til at interessere sig for andre hormoner, vel? Der er ingen grund til at interessere sig for, hvordan andre hormoner som progesteron og østriol i det naturlige samspil i kroppen begrænser og hæmmer de virkninger af østradiol, som kan blive skadelige, hvis de tager overhånd. Der er ingen grund til at interessere sig for balancerne – for det jo kun østradiol, der har betydning.
Det er velkendt, at østradioltilskud i overgangsalderen øger risikoen for livmoderkræft, og så opfinder syntetiske progestiner til at beskytte livmoderen. De øger så risikoen for brystkræft – men det må man så leve med. Hvorfor ser man ikke i stedet på, om man giver østradiol til kvinder, der ikke har brug for det, så de får for meget østradiol? Og hvorfor ser man ikke på, hvordan man kan afbalancere østradiol med naturligt progesteron, som det sker hver måned i den fertile cyklus?
Hvorfor interesserer man sig slet ikke for mulighederne for at afhjælpe generne i overgangsalderen med progesteron og eventuelt østriol, de sikre alternativer som er afdækket af forskningen?
Fordi “Østradiol er det eneste kvindelige hormon,der har nogen betydning.”
Det er velkendt, at kvinder med kraftige blødninger, cyster og fibromer har et for højt niveau af østradiol – noget der ofte forekommer i årene op til menopausen. Hvorfor interesserer man sig ikke for at afbalancere det med progesteron – noget man ved de mangler, fordi ægløsningerne ofte udbliver i de år – og i stedet giver man mere østradiol eller syntetiske progestiner i form af p-piller og hormonspiral?
Fordi “Østradiol er det eneste kvindelige hormon,der har nogen betydning.”
Det er velkendt, at kvinder med endometriose har et højt niveau af østradiol – der produceres østradiol i endometriosevævet, og det er med til at fremme udviklingen af mere endometriosevæv, en negativ spiral – især fordi ægløsningerne tit udebliver, så der mangler progesteron. Hvorfor bruger man ikke progesteron til at afbalancere med – i stedet for p-piller og undertrykkelse af hormonproduktionen i det hele taget?
Fordi “Østradiol er det eneste kvindelige hormon,der har nogen betydning.”
Der er brug for et opgør med østrogenmyten, og det opgør lægger vi an til i den nye udgave af bogen, som også har fået undertitlen ”Opgør med østrogenmyten. En bog om, hvad kvinder i virkeligheden mangler - og den forskning, som viser det”. Det er nemlig på tide, at vi alle, også lægerne, holder op med at tro på østrogenmyten, og i stedet fokuserer på, hvad kvinder reelt mangler. Oftest er det progesteron, eventuelt også andre hormoner som androgener, og når man giver, hvad der mangler, så spiller hele hormon-orkestret i den harmoni, det oprindelig er skabt til. Det giver livskvalitet uden bivirkninger, og det fortjener vi!