Jeg har altid haft problemer med blæren – ”sart blære”
”nervøs blære” - eller som jeg plejede at sige: ”jeg har ikke selskabsblære”.
Jeg kunne ikke holde mig så længe som andre kunne, og jeg fik meget let
blærebetændelse. Lidt kulde, stress eller en forkølelse kunne resultere i
blærebetændelse.
Jeg havde vænnet mig til det og tog det som et faktum: det
var sådan, jeg var. Der var mange ting, jeg sagde nej til – udflugter, skovture
osv. – fordi jeg ikke kunne klare mig så mange timer uden et toilet – og det at
tisse udenfor bare i 20 grader gav mig uvægerligt blærebetændelse.
Der var gennem tiden nogen ting, jeg havde prøvet, som hjalp lidt: hvidløgspiller hjalp, når en blærebetændelse lurede, tranebær hjalp også. MSM styrkede blæren lidt, men rigtig bedre blev det ikke. Så jeg havde affundet mig med det, men da jeg begyndte at komme i overgangsalderen, blev problemerne værre. Jeg kunne til sidst ikke holde mig mere end en time ad gangen, og jeg skulle op flere gange om natten og tisse. Det var meget bekymrende og belastende, og jeg kunne godt se, hvor det bar hen – jeg var på vej til at få inkontinens.
Der var gennem tiden nogen ting, jeg havde prøvet, som hjalp lidt: hvidløgspiller hjalp, når en blærebetændelse lurede, tranebær hjalp også. MSM styrkede blæren lidt, men rigtig bedre blev det ikke. Så jeg havde affundet mig med det, men da jeg begyndte at komme i overgangsalderen, blev problemerne værre. Jeg kunne til sidst ikke holde mig mere end en time ad gangen, og jeg skulle op flere gange om natten og tisse. Det var meget bekymrende og belastende, og jeg kunne godt se, hvor det bar hen – jeg var på vej til at få inkontinens.
Så begyndte jeg på bioidentiske hormoner – progesteron og
østriol – mod mine gener fra overgangsalderen: hedeture, søvnløshed, hukommelsesproblemer, manglende energi og tristhed. Efter nogle måneder begyndte
jeg pludselig at lægge mærke til, at min blære havde fået det bedre. Jeg skulle ikke
længere op og tisse om natten, og også om dagen gik der længere og længere tid
mellem, jeg skulle på toilettet. Jeg undrede mig meget – på det tidspunkt
vidste jeg slet ikke alt det om hormoner, jeg ved i dag – og i virkeligheden
blev den undren starten på bogen. For jeg tænkte: hvordan kan disse naturlige
hormoner udover alt det andet, de hjælper på, også hjælpe på blæren? Men det
var jo i virkeligheden logisk – jeg har manglet østriol og progesteron hele
livet, og derfor fik jeg blæreproblemerne, og derfor kunne tilførsel af
hormonerne også hjælpe på blæren. I løbet af den næste tid – et år, halvandet
år – blev min blære gradvist bedre og bedre, så jeg i dag mener, at den er
blevet helt normal. Tænk, at det kan lade sig gøre – at man nærmest får en helt
ny blære.
Men nu skriver mange til mig og siger: Nu har jeg taget
progesteron og østriol i en måned, men det har ikke hjulpet på min blære?
Og til det må jeg jo først og fremmest svare: tålmodighed.
Jeg var ikke forberedt på, at det ville hjælpe på min blære, så jeg blev
positivt overrasket, da det hjalp. Nu har jeg skrevet om det, så nu forventer
læserne, at det vil komme – og så kan det kun gå for langsomt. Men ting tager
tid at bygge op, og desuden er det vigtigt at huske, at kroppen har sin egen
prioriteringsliste. Måske er der andre ting, den prioriterer, der skal
helbredes først – og så kommer turen til blæren bagefter?
Samtidig med at jeg har taget hormonerne, har jeg også lavet
bækkenbundsøvelser. Det gjorde jeg også før, da havde de ikke den store effekt,
men i og med at progesteron er med til at styrke musklerne, så giver øvelserne
nu helt klart en virkning. Så husk også at knibe!
