Endometriose: Rebeccas historie

Brev fra Rebecca S. Pedersen
Her kommer min historie. Jeg er en pige på 31 år, og har haft endometriose siden jeg fik menstruation som 13 årig.

Det hele startede, da jeg fik min menstruation. I modsætning til alle mine veninder, kunne jeg slet ikke klare de almindelige skoledage, og havde voldsomme smerter og blødning. Da jeg var 14 år, mistænkte lægerne endometriose (en diagnose som min mor også lige havde fået stillet kort forinden). Jeg fik p-piller af 3. generation, som behandling. Jeg skulle spise dem uafbrudt i 3 pakker, og kun holde pause derimellem. Egentlig ændrede det ikke på mine smerter, men jeg havde ikke menstruation så ofte, så det fandt jeg trøst i.

Da jeg var 16, blev jeg kikkertopereret og fik stillet diagnosen helt sikkert. Der var ingen sammenvoksninger, men man fandt at mit endometriosevæv sad bagtil ved tarmen. Der kunne forklare mine mange smerter ved afføring og generelt problemer med maven, siden jeg fik menstruation. Jeg fortsatte behandlingen med p-piller, som før. Fordi der egentlig ikke var anden behandlingsmulighed, fik jeg at vide.

Det fortsatte med voldsomme smerter og jeg havde mange maveproblemer. Jeg kan huske på gymnasiet, hvor jeg dagligt havde tynd mave, og måtte forlade klassen midt i timerne. Det var ikke sjovt at skulle forklare irriterede lærere at jeg bare skulle på toilet hele tiden.

Jeg tog meget på, jeg sov dårligt, jeg havde rigtig meget PMS, jeg græd ofte uden at kunne forklare hvorfor, mit humør svigede utrolig meget, jeg følte en form for ”osteklokke-tilstand” i mit hoved. Da jeg blev seksuelt aktiv, havde jeg heldigvis ikke smerter ved sex. Men jeg havde absolut ingen lyst til sex.

Jeg havde problemer med at cykle og løbe, fordi mine slimhinder var så løse, at de nemt gav efter. Det endte ofte i voldsom styrtblødning.

På et tidspunkt i starten af 20erne, fik jeg suget gammelt blod ud af livmoderen, som havde ”sat sig fast”. Det fandt jeg aldrig rigtig ud af, hvad skyldtes.

Da jeg var 26, faldt jeg over en artikel på facebook, omkring NHT. Jeg var voldsomt desperat og hadede at have det, som jeg havde. Det tog ikke mange sekunder at beslutte, at jeg ville prøve NHT. Jeg kontaktede en vejleder og snakkede min foreløbige historie igennem. Hun var overbevist om at jeg kunne hjælpes. Vi satte et forløb i gang med spyttest, som rigtignok viste ubalancer. Jeg startede med at udrense i nogle måneder, for derefter at gå i gang med de naturlige hormoner. Det var Progesteron jeg skulle have. Derudover ændrede jeg mine kostvaner ud fra vejledningen også. 

Efter bare et år, havde jeg sluppet for alle de gamle bivirkninger fra p-piller. Jeg havde tabt mig næsten 20 kg – jeg havde meget vand og fedt i kroppen ved start. Jeg var virkelig glad og i balance i mine følelser. OG jeg havde ikke nogen smerter i forbindelse med menstruation, eller som var værd at snakke om. Jeg fik også en ny og uvant lyst til sex. Jeg var lykkelig! Jeg følte mig som et helt nyt menneske. Og mine nærmeste og veninder kommenterede også, hvordan jeg bare var blevet en bedre og gladere udgave af mig selv.

Efter 3 -3,5 år holdt jeg stadig fast ved NHT. Jeg fik hormontests og opfølgninger, så jeg hele tiden kunne justere. På et tidspunkt fik jeg også Ovestin i en periode. Jeg arbejdede med stresshåndtering, fordi jeg også havde meget højt niveau af cortisol (jeg var/er joblønnet, og derfor arbejdede jeg rigtig mange timer).

Jeg kan huske at min vejleder syntes at jeg skulle teste for ægløsning hver måned, for at se om det stadig aldrig kom.

Det gjorde jeg i et halvt års tid, uden nogen positiv test. Jeg var ikke et sted i mit liv, hvor jeg ville have børn, så jeg skubbede det bare lidt væk i hovedet, og undlod at lade mig slå ud.

Pludselig, for 1,5 år siden, var den positiv. Det var 3,5 år med NHT, god kost og træning, der skulle til.

Jeg havde fundet den mand jeg ville leve sammen med, og det passede fantastisk nu. Vi besluttede os egentlig bare for IKKE at passe på med at blive gravid mere. Jeg havde fortalt min mand, at jeg var meget i tvivl om det overhovedet kunne lade sig gøre – for så ville vi/han ikke blive alt for skuffet. Jeg var meget bange for at det skulle blive en umulig opgave. Men det utrolige skete – jeg blev gravid i næst-kommende cyklus.

Jeg kontaktede min vejleder igen, fordi jeg også vidste at der var risiko for ufrivillig abort, med sådan en løs slimhinde, jeg tidligere havde haft. Vi tilpassede NHT efter min graviditet og jeg supplerede med diverse gode kosttilskud, som jeg altid havde gjort. Jeg havde absolut ingen komplikationer i graviditeten. Og en bonus: Jeg kastede ikke op én eneste gang – fordi jeg sørgede for at have tilpas niveau af progesteron i kroppen.

Min søn er nu snart 10 uger, og han er sund og rask.

Jeg havde en slem fødsel, som endte i akut kejsersnit. Det betød helt voldsomt meget for min balance i kroppen. Det var en grim følelse, og jeg havde det virkelig skidt, både fysisk og psykisk. Jeg kontaktede min vejleder, og jeg kom hurtigt i gang med progesteron igen + flere gode kosttilskud.

Der gik kun 1 døgn, før jeg kunne mærke markant forbedring.

Nu er jeg i gang med at finde balancen og få nogle gode vaner igen. Jeg er både meget lykkelig over at turde tro på NHT dengang – men også frustreret og ked af det. Det er jeg fordi jeg jo ikke fik hjælp af de læger og specialister, som burde hjælpe piger som mig. Jeg har mistet tiltroen til læger som autoritet, pga disse erfaringer jeg har tilegnet mig. Jeg håber at bioidentiske hormoner vil vinde vej frem, så vi kan slippe for alle de grimme ”sidegevinster”, som vi ikke ønsker.

Hilsen Rebecca S. Pedersen