Nej, du er ikke nødt til at lide dig gennem overgangsalderen - du har et valg!

Af Anette Paulin

Renée Toft Simonsen er aktuel med en ny bog, hvor hun fortæller om at være midt i overgangsalderen, og i den anledning giver hun interviews i diverse blade og artikler, bl.a. i femina nr. 13, 2018. Hun beskriver, hvordan hun oplever de velkendte gener, som så mange kvinder gør lige før og efter menstruationernes ophør: hedeture, søvnproblemer, vægtstigning, problemer med immunforsvaret,  tristhed og en øget tendens til depression og bekymring.

Renée Toft Simonsen har også været hos en gynækolog, der tilbød hende den konventionelle hormonbehandling mod overgangsalderens gener, nemlig østradiol-plaster. Hun prøvede plastret, men endte med at vælge det fra: "Jeg har endda siddet med et plaster på numsen. Jeg satte det på, og så læste jeg indlægssedlen alt det, man kunne gå hen og få af bivirkninger." Og så endte hun med at 'vælge hormoner fra': " ... Men jeg kunne mærke, at det dér plaster ... det skulle af ... alle de bivirkninger skræmte sådan set livet af mig." Men der findes en løsning, som Renée Toft Simonsen åbenbart ikke kender.

Desværre er det sådan, at de fleste danske gynækologer kun kender den konventionelle behandling, og derfor er det kun den, de tilbyder. Men der er en anden mulighed. Østradiol er ikke det eneste hormon, der falder omkring overgangsalderen - faktisk mangler de fleste kvinder slet ikke østradiol. Der er et andet, vigtigt hormon, som begynder at falde i årene før menopausen og som de fleste kvinder mangler først og mest, og det hormon hedder progesteron. Forskningen viser, at progesteron kan afhjælpe generne i overgangsalderen uden de bivirkninger, som østradiol giver - ja rent faktisk mindsker progesteron risikoen for at få de sygdomme og lidelser, som i det hele taget ofte kommer med alderen.

Vi skrev vores bog: Naturlig hormonterapi - du har et valg! for at gøre kvinder opmærksomme på, at de har endnu en valgmulighed. De behøver ikke at vælge mellem enten at tage østradiol  - med risiko for alvorlige bivirkninger - eller at sige nej til hormoner og leve med gener og lidelser, sygdomme og forfald. Der er den valgmulighed at give det, der rent faktisk mangler. I bogen gennemgår vi den forskning, som viser, at det først og fremmest er progesteron, kvinder mangler, og at progesteron er et bedre valg mod overgangsalderens gener. Desværre kender de fleste danske gynækologer ikke den forskning.

Hormonprofil Frau plus
Hos en NHT®-vejleder kan du få målt din hormoner præcist i en spytprøve, så du kan finde ud af, hvad du reelt mangler og hvad du derfor har brug for, og du kan få vejledning i at rette op på hormonbalancen, så du får livet tilbage igen.

Find en NHT®-vejleder her:
http://naturlighormonterapi.dk/nhtvejledere1.htm

Læs mere om bogen her:
http://naturligehormoner.blogspot.dk/p/naturlig-hormonterapi-du-har-et-valg.html