Progesteron virker mod epilepsi - uden bivirkninger

Andrew G Herzog, MD
Epilepsi er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme. Det skønnes, at omkring 65 millioner mennesker på verdensplan er ramt af sygdommen, der kan optræde i mange forskellige former. Det har længe været uklart, hvad epilepsi egentlig er, og hvordan det opstår, og den medicin, der er blevet udviklet, er ikke særlig tilfredsstillende. Den kan have alvorlige bivirkninger som knogleskørhed, lever- og hjertesygdomme – og 30% af patienterne har slet ikke nogen effekt af den overhovedet! 1)
Det står nu mere og mere klart, at hormonbalancen spiller en afgørende rolle for epilepsi hos både børn og voksne.5) De to såkaldte kønshormoner, østradiol og progesteron, har i den forbindelse en modsatrettet effekt. Dyreforsøg har vist, at man kan fremkalde et epileptisk anfald med østradiol.
Østradiol har en krampefremkaldende og overstimulerende effekt på hjernen. Omvendt virker progesteron afslappende og beroligende på hjernen og dæmper den epileptiske aktivitet.
At progesteron har denne anti-epileptiske effekt, er i sig selv ikke noget nyt. Det første forsøg, som viste, at progesteron virkede mod epilepsi, stammer helt tilbage fra 1941. 2) Men som altid, når det handler om stoffer, man ikke kan tage patent på, går udviklingen kun meget langsomt fremad. Hvad er der sket siden da?

Ja, der er blandt andet sket det, at forskerne ved meget mere om, hvorfor progesteron virker mod epilepsi. Progesteron har en beroligende effekt på hjernens GABAa-receptorer – de receptorer, som også de såkaldte benzodiazepiner benytter sig af. Det er dem, man bruger i nervemedicin og sovepiller, og som også bruges i behandlingen af epilepsi. Progesteron har altså den samme effekt, og denne effekt forstærkes af, at kroppen omdanner progesteron til allopregnanolon – et hormon, der virker 20 gange stærkere end benzodiazepin.3)

De positive resultater fra laboratoriet har med tiden også ført til kliniske forsøg med patienter. Her har interessen samlet sig om kvinder, der lider af den såkaldte ”katameniale” epilepsi, hvor anfaldene øges i forhold til menstruationscyklus – hvilket understreger forbindelsen til kønshormonerne. I et forsøg fra 2012 fandt man en klar sammenhæng mellem epilepsi og mangel på progesteron. Før forsøgets start målte man niveauet af progesteron hos både kvinderne med epilepsi og den raske kontrolgruppe. Kvinderne med epilepsi havde omkring 50% lavere niveauer af progesteron end kontrolgruppen. Den efterfølgende behandling med naturligt progesteron gav et fald i de epileptiske anfald på i gennemsnit 56%.4) Andre forsøg har vist en bedring af anfaldene på op til 96%, alt efter arten af epilepsi. Også tiden spiller en rolle. Et forsøg, der kørte over 3 år,5) viste bedre effekt end et forsøg, der kørte i 3 måneder.6)

To ting er værd at bemærke ved disse forsøg. For det første: Progesteron havde en virkning, også på de patienter, der ikke havde oplevet nogen som helst virkning af de eksisterende præparater mod epilepsi. For det andet: Der blev ikke i nogen af disse forsøg konstateret bivirkninger. Dosis var ellers ganske forskellig i de forskellige forsøg – fra 50 mg op til 600 mg dagligt. Uanset dosis var der ingen bivirkninger.
Det er et faktum, som kommer bag på mange, fordi vi er opdraget med, at der ”ikke findes nogen virkning uden bivirkning.” I vores bog Naturlig hormonterapi fremlægger vi flere hundrede videnskabelige eksempler, der modbeviser dette. Der findes i høj grad virkning uden bivirkning - hvis man går efter at tilføre det, der mangler. Dertil kræves, at man bruger stoffer, som kroppen kan mangle, dvs. som den kender i forvejen og selv producerer. Men den medicin, der bliver udleveret i dag, lever ikke op til de krav. Det er medicin, som er patenteret eller har været patenteret, indtil patentet udløb. Og det kan kun lade sig gøre at få et patent, hvis man opfinder et stof, som kroppen ikke selv producerer. Det er den afgørende forskel, som betyder at medicinalfirmaerne ikke interesserer sig for netop de stoffer, som kroppen kan mangle. Det er meget trist, fordi den moderne forskning peger på, at flere og flere sygdomme viser sig at være mangelsygdomme. En lægevidenskab, der er baseret på patenter, vil aldrig kunne honorere den viden.

Og epilepsi ser ud til at føje sig til rækken af sygdomme, der i en eller anden grad har at gøre med mangler. Det er et faktum, at epilepsi er et særligt problem for kvinder i netop de faser af livet, hvor der er en overvægt af østradiol og en mangel på progesteron. Det gælder puberteten, årene op til overgangsalderen (fase 3) og selve overgangsalderen.8) Du kan læse mere om disse faser i vores bog.

Andrew Herzog er en af de førende forskere i progesteron mod epilepsi. Han er leder af den neuro-endokrine enhed ved Boston Medical Center og underviser i neurologi på Harvard Medical School, og han har forsket i naturligt progesteron mod epilepsi siden 1980’erne. ”Eftersom østradiol fremmer epileptiske anfald og progesteron modsat dæmper dem, kan en mangel på progesteron – med deraf følgende overvægt af østradiol – meget vel fremkalde epileptiske anfald,” er hans konklusion.7) I sin egen praksis har han i 20 år udskrevet progesteron som første valg til patienter, hvor de epileptiske anfald hænger sammen med hormonproduktionen.9)

Men hvis du går til lægen og siger: "Nu har jeg noteret alle mine anfald over 6 måneder, og de kommer hver gang lige før menstruationen - kan der være en sammenhæng?" Så vil din læge måske sige ja, for det er almindeligt anerkendt, at der er en sammenhæng mellem epilepsi og hormoner. Men du vil aldrig få tilbudt naturligt progesteron. Lægen vil udskrive alt muligt andet – clobazam, benzodiazepiner, vigabatrin, oxcarbazepin… Listen over syntetiske lægemidler mod epilepsi er nærmest uendelig. Fælles for dem er, at de, der har lavet dem, aldrig har interesseret sig for, om du mangler progesteron. Og hvis du så udtrykkeligt beder om at få progesteron, så kan du få at vide, at ”progesteron har alt for mange bivirkninger.” Hvorfor får du sådan et svar? Fordi lægen tror, at progesteron er det samme som syntetiske progestiner. De har nemlig vist sig at have en masse bivirkninger, og lægen kender ikke forskellen, ligesom han ikke kender forskningen i naturligt progesteron mod epilepsi.
Vel findes der virkning uden bivirkninger. Men det kan være en besværlig opgave at skaffe sig den virkning, sådan som vores sundhedssystem er indrettet.

Du kan se Andrew Herzog svare på spørgsmål om epilepsi og progesteron på denne webside:
http://old.epilepsyfoundation.org/living/women/wei/hormonesmenopause.cfm#.U-fam-N_srV

---------
Kilder:

1) Reddy DS: ”Role of hormones and neurosteroids in epileptogenesis”, Frontiers in Cellular Neuroscience, juli 2013.

2) Selye,H.(1941).Anesthetics of steroid hormones. Proc.Soc.Exp.Biol.Med. 46, 116–121.

3) King SR: Neurosteroids and the Nervous System, s. 10. Springer 2013.

4) Motta E et al.: “Progesterone therapy in women with epilepsy.” Pharmacological Reports, okt. 2012.

5) Herzog AG: ”Catamenial epilepsy: Definition, prevalence pathophysiology and treatment.” European Journal of Epilepsy, vol. 17, marts 2008.

6) Herzog et al.: ”Allopregnanolone levels and seizure frequency in progesterone-treated women with epilepsy.” Neurology. 2014 Jul 22;83(4):345-8.

7) http://old.epilepsyfoundation.org/living/women/wei/hormonesmenopause.cfm#.U-fam-N_srV

8) http://mnepilepsy.org/patient-information/hormonal-issues-in-women-with-epilepsy/

9) Interview med Andrew Herzog: http://www.oruen.com/cns/progesterone-quells-some-intractable-catamenial-seizures/