Fri for stress!

Udmattet? Snup et kursus!
Enkle øvelser, som er alt andet end trendy,
men som til gengæld redder dig ud af stress-fælden


af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Har du svært ved at hænge sammen i hverdagen? Så har vi nu lagt vores lille stresskursus i 3 lektioner her på bloggen - hentet fra bogens facebookside, hvor den kørte hen over sommeren. For netop om sommeren er det jo meningen, at vi skal slappe af. Men hvordan bærer man sig lige ad med det?

Nu har vi stresset rundt hele året, og så skal vi pludselig holde op med det og gøre noget andet – eller ligefrem lade helt være med at gøre noget? Det lyder måske, som om det er rigtig nemt bare at stresse af. Men ligesom med saltomortaler og bueskydning er det kun nemt, hvis man er vant til at gøre det. Og det er ikke mange, der er dét i vore dage. Vi lever i en kultur, hvor vi på alle områder bliver opdraget til at stresse så meget som muligt – vi skal spare tid, vi skal være effektive, vi skal realisere os selv, vi skal have et perfekt familieliv og et krævende job, hvor vi hele tiden skal løbe stærkere for ikke at falde igennem.

Og så kommer sommerferien pludselig med et uoverkommeligt krav om at lægge hele dette ræs på hylden og bare stresse af. Og mange opdager hurtigt, at de ikke aner, hvordan man gør. Derfor vil vi i de kommende lektioner præsentere en række øvelser, der skal hjælpe os alle lidt lettere igennem sommeren:

1. Tænk småt
2. Giv viljestyrken et hvil
3. Drop det perfekte!


Selv om øvelserne er ganske enkle, er der næppe tvivl om, at de for et moderne, stress-trænet menneske vil være ganske uvante, og at det vil kræve en indsats at bruge dem i praksis. Vi skal se på nogle øvelser, som går stik imod den herskende trend, så tag dem én ad gangen over nogle uger, så der er god tid til at øve sig på hver enkelt, før den næste introduceres. Det skulle jo nødig gå hen og blive stressende. Vi skal bl.a. træne evnen til at tænke småt, være mindre effektive og lade viljestyrken hvile.

Det er velkendt, at stress ikke er godt for helbredet og blandt andet går hårdt ud over hormonbalancen. Så læs vores lille kursus i 3 lektioner her på siden – og få opskriften på en sundere og mere stressfri hverdag!


Lektion 1: Tænk småt.

Sommerferien giver frihed og overskud – for mange en oplagt anledning til at skrue forventningerne helt op i det røde felt og lægge alt for store planer. Nu skal man have den kvalitetstid sammen med sine nærmeste, som man havde for travlt til i hverdagen, og man skal også til både Rom og Maldiverne, så man får oplevet noget, og endelig bliver der nu også tid til at pynte op ved hoveddøren med lygter og søde sommerpotter, ”den første hilsen til dine gæster,” som Isabellas formanede for flere uger siden, og som man for længst burde have fået gjort, så man endelig kan være bekendt at få inviteret John og Lissie, som man for længst burde have gjort…

Se, dette er den sikre vej til stress – at fortsætte hverdagens ræs ind i ferien, så der ikke bliver ét minut til overs til at ”lave ingenting”. Vi ved det godt, og alligevel sker det igen og igen. Ferien i Rom bliver komplet udmarvende, for man skal se det hele, og hjemmefra forestiller man sig, at man stort set er de eneste, der har fået den idé at ville se Det Sixtinske Kapel. Men det er man ikke. Der er 4 timers ventetid, før man overhovedet når frem til indgangen, og det havde man ikke lige sat tid af til, så nu må Panteon lægges ind før Colosseum i morgen…

Tænk småt. Hvad enten du hører til dem, der går op i rejseoplevelser eller i hus og have, så er devisen: hold op med at gå op i det. Slap af. Sæt ét gøremål på programmet om dagen – og overlad resten til det uforudsete, til improvisationen, til muligheden for, at selve livet kan få plads til at dukke op ganske af sig selv.
Hvad husker du bedst fra dine rejseminder? Er det ikke det, som var helt uforudset, og som du bare pludselig stod midt i uden varsel? Drop de store planer og sæt tid af til at drysse rundt uden noget bestemt formål, for det er her, de store oplevelser findes – dem, man husker resten af livet. Det er her, man får den kvalitetstid, som man vitterligt ikke kan planlægge sig til, men som netop opstår, når man bare er til stede og ikke skal noget sted hen.

Hvis du hører til dem, der bliver ved med at suse rundt, jaget af dårlig samvittighed, selv om du udmærket ved, at du burde slappe af, så gå i dialog. Måske kan du slet ikke bære tanken om at invitere John og Lissie, før du har fået realiseret de 20 krukker med matchende sommerblomster, som Claus Dalby præsenterede i sin sidste havebog, og i så fald er der kun ét at gøre: gå til bekendelse. Indrøm det over for en eller anden, gerne en mand, hvis der er sådan en i nærheden. Mænd er vant til at tænke småt på det område. Det er medfødt. De har aldrig hørt om Claus Dalby, og de tror, at Isabellas er et for længst uddødt talkshow på TV3. Tjek med dine børn, din kæreste, dem, der betyder noget for dig, hvad de egentlig har lyst til, så du ikke ender i et ensomt slaveri for nogle idealer, som ingen har brug for. Sæt dig i en stol i haven, nyd solen og skyerne i fem minutter, mens du forbyder dig selv at skulle noget som helst. Hent så én enkelt rose ind, stil den i en vase, og vær sikker på, at andre vil finde det dybt charmerende, inklusive John og Lissie.
Tænk småt. Det gælder også, hvis du allerede er helt udkørt og ikke orker at tage opvasken. Spørg dig selv: "Hvad er det mindste, jeg kan gøre?" Tag et enkelt glas, vask det af – og ros dig selv for at have gjort det.

Synes din indre stemme, at det er for småt? Fortæller den dig, at ”det er for dårligt” eller at du ”ikke er god nok”? Så stik den et smil og fortæl den, at lige præcis dette her er stort: At være i stand til at tænke småt.


Lektion 2: Giv viljestyrken et hvil!

”Tag dig dog sammen!” fik vi at vide som børn, og nu har vi lært at sige det til os selv. Ligesom: ”Man kan sove, når man bliver gammel!” og ”Viljestyrken er en muskel – den kan trænes!” Der er rigtig mange indpisker-slogans, som vi bliver opdraget med, og som vi aldrig rigtig får sat spørgsmålstegn ved, for det har vi slet ikke tid til. De får bare lov til at køre i underbevidstheden som en kilde til konstant dårlig samvittighed. Og desuden risikerer man jo at blive stemplet som doven og taberagtig, hvis man ikke efterlever dem. Hvis man er ”en sovetryne,” hvis man ”mangler rygrad” eller bare ”er for træt,” så hører man slet ikke hjemme i et moderne samfund.

Men nu er det sommer, og det var meningen, at vi skulle sætte tempoet ned og give os god tid. Så lad os bruge et øjeblik på at se nærmere på disse slogans. Det er uden tvivl rigtigt, at viljestyrken er en muskel, der kan trænes – og dermed kan den også overanstrenges. Enhver bodybuilder ved, at hvis man træner den samme muskel hver dag, så kommer man ingen vegne, for så sker der udelukkende en nedbrydning af musklen - den får ikke tid til at blive genopbygget. Der skal være en vekselvirkning mellem hvile og træning, hvis processen skal fungere. Og sådan er det også med viljestyrken. Hvis man hele tiden ”tager sig sammen”, så har man et konstant højt niveau af stresshormoner, som tærer på kroppens depoter for at hente energi nok til at klare situationen, og langsomt vil det nedbryde knoglerne, svække immunforsvaret og sætte fordøjelsen i stå. Den tid, man bruger på at tage sig sammen, er en nedbrydningstid, som skal afløses af en opbygningstid.

Det luskede er, at det ikke nytter noget at sætte sig foran fjernsynet. Forskningen viser, at stress-niveauet fortsætter ufortrødent, når vi ser tv, og det er måske ikke så underligt i betragtning af, hvad der sendes. Men hvorfor er det så så fristende bare at se tv? Fordi hjernen har svært ved at ”lave ingenting”. Der skal ske noget, også når vi slapper af. Det handler altså ikke nødvendigvis om at ”lave ingenting” – selv om det absolut kan være en god begyndelse - men om at gøre noget, man har lyst til, og som man ikke behøver at tage sig sammen til. Den slags, som man måske gjorde, da man var barn, og som man må prøve at komme i tanke om igen. Det, der føles som en leg – det, der kan få en til at glemme tiden. Hvad enten det er at fingermale, programmere en webside, lytte til hvalsang eller spille blokfløjte.

Meditation er et pudsigt paradoks i den sammenhæng, indført fra østen til vores vestlige kultur. De fleste former for meditation er effektive, fordi de har gennemskuet, at hjernen skal have noget at beskæftige sig med – og så sørger mantraet eller den positive tanke eller fokuseringen på vejrtrækningen for, at hjernen er beskæftiget med noget, der får den til at slappe af i stedet for at stresse. At meditere træner os i at lade viljestyrken hvile. Men det kan faktisk være noget, man er nødt til at ”tage sig sammen til” og nærmest tvinge sig selv til at sætte tid af til – fordi det er så uvant for os, der er opdraget til altid at suse rundt. Men det er nødvendigt at mestre denne kunst: at lade viljestyrken hvile - hvis man skal genopbygge, hvad man har fået nedbrudt i løbet af dagens stress og jag.

På samme måde er det med de driftige mennesker, vi ser op til, og som lever efter devisen om, at man kan sove, når man bliver gammel. Lever du efter dén, er der en stor chance for, at du slet ikke når at blive gammel. Forskningen viser, at 5-6 timers søvn hver nat nedbryder immunforsvaret og hjernecellerne, så du både risikerer tidlig demens og hyppige infektioner. Hvor smart er dét? De fleste har brug for mindst 8 timers søvn for at få genopbygget, hvad der er blevet nedbrudt.

Konsekvensen af den videnskabelige forskning: Det burde indføres ved lov, at borgere i et moderne samfund ikke alene har ret til, men også pligt til en vis portion dovenskab og vel-vil-jeg-ej. Det kan være lidt af en udfordring at leve op til denne pligt, men det kommer godt tilbage i form af bedre velbefindende – og en sprudlende viljestyrke. Ferien er en oplagt tid til at øve sig!


Lektion 3: Drop det perfekte!

Er der noget, der kan stresse, så er det jagten på det perfekte, og den jagt er der rigtig mange, der deltager i. Som om det perfekte var værd at samle på! Piet Hein skabte et lille digt om, hvor kedeligt det perfekte er:

”Vi gemmer al den hygge væk,
som flyder her til dagligt
og sørger for, at alt er tomt
og vinkelret og sagligt.
Her ligner et sterilt og ubeboeligt kontor
for her kommer et par men’sker, som skal se, hvordan vi bor.”

… men den perfekte værtinde tilføjer selvfølgelig også nogle charmerende blomsteropsatser og små, søde dimser, der kan få det hele til at se livfuldt og hyggeligt ud. Men er det så dét?
Det kræver i hvert fald timers knokleri med soldaterdisciplin på alle fronter, hvis man skal invitere folk ind i et ”perfekt hjem.” For sådan ser det ikke ud til daglig – må man da håbe. Sandheden er jo, at vi på den måde udrydder vores egen personlighed.
Det perfekte er et ideal – et ideal, som vi alle sammen kan genkende, når vi ser det. For det er billeder, som vi alle har i vores indre. Det er så at sige fælles gods. Men hvad med det personlige? Det enestående? Det, som gør dig forskellig fra alle andre? Det, som netop du har at give til verden? Jo mere, vi stræber efter ”det perfekte,” des mindre er vi i stand til at finde ud af, hvem vi er. For det særlige, som er netop dig, eksisterer ikke i ”det perfekte.” Dér findes kun en upersonlig verden af idealer, som man skal leve op til.
Og det er en af grundene til, at det er så stressende at jagte det perfekte. Fordi man i den jagt er nødt til at undertrykke alle tendenser til bare at være den, man er. Hvad nytter det, at man lige nu har mest lyst til at tulle rundt i badekåbe og tøfler, når John og Lissie kan ringe på døren hvert øjeblik, det skal være? Og man har ikke engang fået lagt hvidvinen på køl.
Prøv så at lukke op for John og Lissie iført badekåbe og tøfler. Det har en række klare fordele. For det første vil de slet ikke opdage, at hvidvinen er lunken, og for det andet får de noget at grine af. Der er nærmest garanti for en hyggelig aften.

Det perfekte er det godes værste fjende, siger et gammelt ordsprog. Og det er altid godt at minde sig selv om – ikke mindst, når man gør rent. For enhver opgave kan blive ganske uoverkommelig, hvis den skal udføres perfekt ud i alle kroge og hjørner, og imens spilder man dyrebar tid, som man kunne have brugt på at leve sit liv.
Men ”det gode” er ikke bare ”en ringere udgave af det perfekte.” Det gode er noget ganske andet. Det er slet ikke i familie med det perfekte. Det gode er dét, der dukker op, når man stopper jagten på det perfekte. Det gode er livskvaliteten. Dét, som ingen kunne have forudset. Det, som man virkelig har lyst til – eller det dybt originale, som ellers ikke kunne få plads til at dukke op.
En af stjernerestauranten Nomas tilløbsstykker var i en lang periode en særlig trøsket, gammel gulerod, stegt i to timer i gedesmør. Denne sublime delikatesse var opstået et år, hvor en af Nomas gartnere, Søren, ganske enkelt ikke havde orket at tage sine gulerødder op, og derfor var de blevet liggende i jorden hele vinteren og langt ind i næste forår. Træede, knudrede og grimme så de ud, da de endelig blev hevet op – og det inspirerede Nomas kok til at skabe denne unikke ret. Hvad nu, hvis Søren havde udført sit arbejde perfekt og sørget for at få gulerødderne op, som han ”burde have gjort”? Så var den ret aldrig opstået.

Mange mennesker ender med at gå helt ned, fordi de igennem et langt arbejdsliv altid har stræbt efter at yde det optimale, leve op til alle krav – og selv lægge lidt flere krav oven i bunken i kraft af deres viden om ”det perfekte.” Og selv når de så er gået ned med stress og er blevet sygemeldt, kan de have en drøm om at vende tilbage til det samme ræs og bebrejde sig selv, at de ikke var ”stærke” nok. Men har man virkelig for alvor lyst til at vende tilbage til dét, der kørte én ned? ”Det perfekte” er en nådesløs hersker, der er fuldstændig ligeglad med, hvem du er, og hvilke behov du har. Det virkeligt stærke vil være at kunne gøre sig fri af denne tyran og begynde at stille spørgsmål. Hvad har jeg egentlig lyst til? Hvem er jeg, når jeg ikke jagter det perfekte?
----------

Hermed slutter vi vores lille kursus i stressafvænning. Hvis du vil vide mere om, hvordan stress påvirker hormonbalancen og helbredet, og hvordan du retter op på det, kan du læse mere i vores bog ”Naturlig hormonterapi – du har et valg!”