At have eller ikke have - ægløsning!

Af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Kvinder får færre og færre ægløsninger – og dermed for meget østrogen i kroppen. Det er en af årsagerne til kræft og knogleskørhed, og derfor er det vigtigt at holde et vågent øje med, om du har ægløsning. For du kan ikke nødvendigvis mærke det, hvis ægløsningen udebliver.
Stress, hormonforstyrrende stoffer, p-piller – det moderne liv arbejder på mange områder imod fænomenet ægløsning, og det skaber alvorlige ubalancer i kvinders hormonproduktion. For niveauet af østrogen (helt præcist: det østrogen, der hedder østradiol) stiger i første del af cyklus, og derefter kommer progesteron for at afbalancere østrogenet. Men stigningen i progesteron kommer kun, hvis der er ægløsning! Uden ægløsning – ingen progesteron. Og forskningen viser, at denne mangel både fører til knogletab og en øget risiko for en række sygdomme som kræft og endometriose.


Den canadiske endokrinolog Jerilynn Prior, som bl.a. forsker i knogleskørhed, lavede et studie, hvor hun sammenlignede tre grupper af kvinder: en gruppe, der trænede til et maraton, en gruppe der dyrkede moderat motion, og en gruppe der slet ikke dyrkede motion. Til hendes store overraskelse viste det sig, at kvinder i alle tre grupper ind imellem ikke havde ægløsning – selvom de havde regelmæssige menstruationer – og at bare een manglende ægløsning medførte et knogletab på 4%.
Nu er 4 % knogletab ikke noget, man mærker lige med det samme. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de symptomer, der i øvrigt følger med, når ægløsningen udebliver, måske nogle måneder i træk, og man begynder at mangle progesteron og få for meget østradiol. PMS kan være et af symptomerne. Ømme bryster, humørsvingninger, depression, vægtstigning, der ikke skyldes kosten – det er symptomer på for meget østradiol. Med tiden vil det føre til mere alvorlige lidelser.
Østradiol stimulerer immunforsvaret, progesteron dæmper immunforsvaret. For meget østradiol vil føre til et overaktivt immunforsvar, som giver allergier eller autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens eget væv. For meget østradiol blokerer også for skjoldbruskkirtlens funktion og kan give for lavt stofskifte. Østradiol stimulerer celledelingen, mens progesteron bremser den, og uden tilstrækkelig progesteron som modvægt kan den øgede celledeling føre til kræft.
Mange af disse sammenhænge, som forskningen viser, er endnu ikke nået frem til danske læger. Så meget desto vigtigere er det for dig som kvinde at kende dem, så du kan træffe et informeret valg om, hvilke hormoner din krop har brug for. Du kan læse mere om hormonernes samspil og vigtige sammenhænge i bogen ”Naturlig hormonterapi – du har et valg!” Læs den, før du går til lægen igen. Bevidsthed om, hvordan hormonerne virker i din krop, er den bedste vej til at sikre, at du bevarer et sundt helbred livet igennem. Og et af de vigtige spørgsmål i den forbindelse er: har jeg ægløsning – eller har jeg ikke? For hvis mange ægløsninger udebliver, så kan du stadig sikre dig mod, at det sætter sig som sygdom, ved at få genoprettet balancen.

Progesteronmangel og knogleskørhed:
Progesterone and bone: a closer link than previously realized.
Negative spinal bone mineral density changes and subclinical ovulatory disturbances