Forskning: P-piller og hormonspiral øger risikoen for depression og sklerose

Forsøg har vist, at lang tids brug af syntetiske hormoner, bl.a. stoffet levonorgestrel, som bruges i p-piller (f.eks. Microgyn) og hormonspiraler (f.eks. Mirena), sænker niveauerne af allopregnanolon, progesteron og pregnenolon i hjernen. Det er ikke så heldigt. Alle tre hormoner hører til de såkaldte neuro-steroider, som har vigtige funktioner i hjernen. De virker beroligende, angstdæmpende og antidepressivt. Så når niveauerne sænkes af P-piller, betyder det øget risiko for angst og depression. Nylig forskning har også vist, at P-piller øger risikoen for nervesygdommen Multipel Sklerose.

Den franske professor EE Baulieu, som opdagede og navngav neurosteroiderne, fandt i 1995 ud af, at progesteron, ud over at være et "kønshormon", også er et neurosteroid, som bliver produceret i Scwanncellerne i nervesystemet. Schwanncellerne  producerer myelin, et stof der isolerer og beskytter nervetrådene. Multipel sklerose er en sygdom, hvor immunforsvaret angriber og nedbryder det beskyttende myelin, hvilket betyder at nerveimpulserne går tabt.

Sammenhængen for opdagelsen var udviklingen af stoffet RU-486, der bruges som abortpille.
Forskerne opdagede, at hvis de tilførte progesteron eller pregnenolon til områder med beskadigede nervetråde, som manglede myelin, så blev Schwanncellerne i stand til at gendanne myelin. Men hvis de så tilsatte stoffet RU-486, som blokerer for progesterons virkning, så forsvandt myelinet igen.

RU-486 virker ved at blokere for progesteron. Men meget tyder altså på, at andre syntetiske progestiner, som f.eks. levonorgestrel, også blokerer for progesteron - og dermed gør det sværere for Scwannceller at gendanne myelin.

Læs en artikel fra The New York Times om Baulieus forskning her.

Du kan læse mere om den forskning, der viser, at p-piller øger risikoen for at få sklerose - her på LBH's hjemmeside.