Er progesteron et nyt ”mirakelmiddel”?

Når man sidder og læser om progesteron, som vi gør lige nu, og læser om alle de sygdomme og lidelser, som progesteron kan helbrede, så kan man godt blive noget overvældet. Listen er næsten uendelig og går fra PMS, migræne, depressioner, overgangsaldersymptomer over gigt, inkontinens, knogleskørhed, astma, stofskifteproblemer og overvægt til Multipel Sclerose, traumatiske hjerneskader og kræft.
Man kan ikke lade være med at tænke: Det er godt nok vildt! Hvordan kan progesteron virke helbredende på så mange og så vidt forskellige ting?

En del af svaret ligger i progesteronets natur.

Lægen Dr. John Lee, som beskæftigede sig med progesteron i over 30 år, kaldte det: Den store beskytter. 
Der er progesteronreceptorer overalt i kroppen, og progesteron stimulerer celler til fornyelse og genopbygning. 
Et godt eksempel er den forskning, der i øjeblikket foregår, i progesterons evne til at helbrede traumatiske hjerneskader, dvs. skader på hjernen efter trafikuheld, sportsulykker osv. 
Før mente man, at hjerneceller ikke kunne gendannes, men nu ved man, at progesteron er i stand til at gøre det! Progesteron virker også helbredende på skader på nervesystemet og stimulerer dannelsen af myelin, det beskyttende stof omkring nerverne. 
På samme måde reagerer væv og celler rundt omkring i kroppen, når progesteron-receptorerne aktiveres – hvilket fører til, at skader helbredes, uanset hvilket væv, der er tale om.
Progesteron har altså en beskyttende og opbyggende effekt overalt i kroppen og i forhold til alle celler. Det er egentlig ikke så mærkeligt, når man tænker på, at vi bliver beskyttet af progesteron lige fra starten. Når et foster udvikler sig, ligger det og svømmer i progesteron, som nærer og beskytter fosterets udvikling. Og det bliver progesteron åbenbart ved med – også, når vi er blevet voksne!